bund·stå

bund·sulten

bund·sukker

subst.

[spor. i MØJy, Sydjy og SønJy´N]

= kandis, som under fremstillingen har siddet mod formens bund el. kant. di ¡fuèret ¡let mæ ¨ ¡boñªsokè = man fodrede (bierne) lidt med bundsukker. $Bjerre.

bund·stå	bund·sulten
Sidens top