bund·tarm
bund·tel| bund·tarm | bund·tel |
verb. _ med sideformen byndte. _ (ñt/ñtj/nt K 4.5; med samme vokal som i »bundt:) boñt/boñ·t/boñ§t/bo÷ñtj (K 1.5, K 1.6) Nørrejy, sideform spor. i SønJy; byñ·t/byñ§t/Ábyñt (K 1.5, K 1.6) SønJy, sideform i SVJy´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (i betydning 2) boñ·t hhv. boñt $Torsted.
1) = samle, binde i bundter; også i forb. bundte sammen [spredt afhjemlet (undt. Sønderjy´S)] waa pieg bontet nieget, aa snovt saa et boen = vor (tjeneste)pige samlede strå til et neg og snoede så et bånd (til at binde derom). MØJy (PCNiels.Gjan.25). Lyng blev ¨ rykket op med hænderne og "byntet" som neg (til brug som brændsel i bageovn). SønJy´N. Når de (dvs. fiskene) er tørre, "bundtes" de, 1 lispund pr. bundt, med et reb eller en »halmsime om. HKKrist.GSF.196.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = give stort udbytte, fylde godt; oftest i forb. så det bundter noget [spor. afhjemlet] dæ wa ¡hë så de ¡boñ·t ªnÒj = der var hø, så det bunkede noget, ¨ hø i masse. $Torsted.
3) (overført) = forslå, batte; oftest i forb. så det bundter noget (el.lign.) [spredt i MVJy, spor. i NVJy, Ommers, SVJy og SønJy´N; syn.: bunde 4] saa bliver det nu Knog iløwle (= fygevejr, snevejr alligevel), og det ¨ saadan, te de bundter nøj! Aakj.FJ.47. de slaaser (= slås) saadan, at det bundtede noget. Hards (Krist.JyF.IV.322). di væl ¨ ha blomstèr i ha·wèn, så Ûè bontèr te nå·Û = de (dvs. kvindfolkene nutildags) vil have blomster i haven, så det batter. NPBjerreg.ÅOmmers.67. \ (hertil også:) de boñter et, siges når en slår og det ikke kjendes (= mærkes). *Hards (Røjkjær.Opt.).
| bund·tarm | bund·tel |
| Sidens top | |