bundtbundte

bund·tarm

subst.

[spor. i Vestjy og NØJy; syn.: Ìbund 2.3, bund·ende]

= blindtarm (i dyr). æ ¡boñ·ªtærèm ¨ å æ ¡kro·©ªtærèm, di sku gjörès re¿n, dæm broj¶t vi te ¡kjörªpöl·sèr = blindtarmen og krumtarmen (dvs. fra får) skulle gøres rene, dem brugte vi til kødpølser. Skautrup.H.I.247.

bundtbundte
Sidens top