bund·tilje

bund·tov

bundtle

verb. _ skrevet *bondtl SVJy. _ præt.: *bundtlet MØJy´V.

[< bundt; spor. i MØJy´V, SVJy og SønJy´N; syn.: bundte 1, byndtle]

= pakke, samle i (uordentlige) bundter. uldkræmmeren ¨ bundtlet sit tøj (dvs. sine varer) sammen. MØJy´V.

bund·tilje	bund·tov
Sidens top