by·renderbyrrende

Se også Børge (mn.)

byrre

subst. _ *by·r

[formentlig < gammel dansk byrje (= begynde), jf. byrrende og ODS. børje]

de war i By·r di sku prå·µ Går, mæn de blöw int te nåttiµ = der var optræk til, at de skulle handle om gården, men det blev ikke til noget. *Vends (Røjkjær.Opt.).

by·renderbyrrende
Sidens top