der·efter
der·for| der·efter | der·for |
pron. _ fk. (inkl. mask./fem.Ì): a) trykstærke former (attributive hhv. substantiviskeÇ): »kort 1 (med noter)È; (også, attributivt med ´s, kopieret efter den substantiviske form:) djÉ(·)s Vends´N og ´Ø; iès Djurs, $Gosmer, ØSønJy´S; (også, substantivisk med ´t, lånt fra neutr., inden for linjerne A og B på kortet:) dje§t $Bjerre{; djært LBælt´S; djært VSønJy´M. _ b) tryksvage former (kun attributivt): ®djè(r) (med vokalsvækkelse og oftest tab af ´r) alm.; også Ûjè spor. i Nordjy og Østjy´M. _ neutr. (inkl. stof´neutr.): a) trykstærke former: alm. samme udtale som i fk. (jf. kort 1 ovf.); særformer (på ´t, i reglen både attributivt og substantiviskÇ): »kort 2 (med noter)È. _ b) tryksvage former (kun attributivt): samme udtale som de trykstærke attributive, dog med vokalforkortelse i Vends´NV og hyppigt med svækkelse af vokalen i retning af è: djè(r), djèt. _ plur.: a) trykstærke former: alm. samme udtale som i fk. (jf. kort 1 ovf.); særformer (med vokalforlængelse el. acc.2): »kort 3 (med noter); (også, substantivisk med ´t, lånt fra neutr., inden for linjerne A og B på kortet:) dje§t $Bjerre{; djert LBælt´S; djært VSønJy´M. _ b) tryksvage former (kun attributivt): ®djè(r) (med vokalforkortelse, tab af evt. acc.2 og oftest tab af ´r). _ generelt: om ordets bøjningsmønstre se Dialektstudier.I.158ff.; spor. også (spøgende) substantivisk langform djæsès/djesès
\ Ìfor dette ord sammenfaldende i 3KønsOmr (K 7.2); Çdvs. med hhv. uden efterflg. subst. (anført i nævnte rækkefølge på kortet); Èpå kort 1 og 2 angiver (r), at formen ender på ´r, hvis det flg. ord begynder med vokal (i Vestjy tillige h´ + vokal), medens ´r ellers er bortfaldet, fx: djæ kow¶, djær anse©t, djær hat, ($Agger): ¢overgangsområde; ældre kilder har i alm. formerne mod ´N, yngre kilder dem mod ´S; £ingen jysk dialekt har betydningsbærende modsætning mellem ´jæ og ´je; udtale med ´æ dominerer i Han, Hards, SVJy (± Fanø), VSønJy og på Als; i Århus_Silkeborg´egnen veksler ´æ og ´e; ellers dominerer udtale med ´e; ¢også djièr hhv. djiès; Àogså riè _ riès NØDjurs; Îogså (vistnok ældre) diè, dje hhv. diès HadsH; {udtalen med d´ dominerer i ældre kilder over udtalen med dj´; }også prædikativt dæs i yngre kilder fra Sundeved; Ì°også substantivisk djÉ(÷)s; ÌÌspor. også djet i øvrige LBælt, dje§t i Bjerre; ÌÇspor. også substantivisk dæ(÷)s; ÌÈi ´N også former med dj´, jf. note 8; spor. i ´S også attributivt djæ·, Ádjæ·
1) = rigsm.; også i konstruktioner svarende til rigsmålets gruppegenitiv; deres + art. se Èden 1 slutn. [spor. afhjemlet] (sagt om vædder:) Det er vist deres i Trollerup = det er vist Trollerupboernes. Thyreg.F.I.204. \ faste forb. (omskreven genitiv): hver deres = hver sin [spredt afhjemlet] saa gik enn i touw støkki, dæ fløw te hwæ dje sih = så gik den (nemlig fjærten, i en skæmtefortælling) i to stykker, der fløj til hver sin side. MØJy. _ nogle/flere deres = nogle/flere personers [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spec.:) stof´neutr. i substantivisk anvendelse.
2.1) = deres sager; deres ejendom [spredt i NJy, spor. i NVJy] Næ wi blywer oltj for lysten i en stjægt Patæt, er de entj saa læt aa skjellen mellem wot og djæt = når vi bliver alt for lystne efter en stegt kartoffel, er det ikke så let at skelne mellem vort og deres. Thise.MM.174. di snakè sòm·tèn om, de di wel ha djæt få dæm si¶èl = de (gamle ¨) snakker sommetider om, at de vil have deres for dem selv, dvs. vil på aftægt. $Hellum.
2.2) = deres hjem; i forb. til deres [spredt i NVJy, spor. i NJy] dÉ var Én li tjÉleng komÉn hjÉm te djæt = der var kommet en led kælling hjem til dem (da konen og et par børn var alene hjemme). Grønb.Opt.189. no hår di fot en ba¿r te dies = nu har de fået et barn hjemme hos dem. $Ræhr.
3) i omskreven genitiv; jf. DF.XXVIII.41ff., Noesgaard.DS.68 [1640: nogen dies eng eller kuoren (= nogen folks eng eller korn) (AarbAarh.1919.181); NJy, NVJy, Sall og Fjends (±S), spredt i NØJy´V, øvrige MVJy, SVJy (med tilgrænsende sogne af VSønJy, men ikke fra Vadehavsøerne), spor. i øvrige Nørrejy (især i forb. som andre deres = andres); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Dem rig’ dje Bø’n ka’ sajtens sow’ = de riges børn kan sagtens sove (dvs. sove roligt). Aakj.MM.44. Og da han ser nærmere til, er Niels Tovdals Piger deres Ko atter paa Tur hjemefter. Skjoldb.RF.I.291. de è it ¡næm¶t å ¡klo·©ès i ¡anèªdjesès ¡sa·©è = det er ikke nemt at kloges (dvs. være klog) paa andres Sager. $Hundslund. di ¡si¿ls djÉ ¡klÉ·èr = herskabets klæder (egl. de »selv¶s, dvs. husbonds og hans kones); di ¡si¿ls djÉ÷t (= husbonds og hans kones sager, se betydning 2.1). $Børglum.
| der·efter | der·for |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}