ÌfærgeÈfærge´

Se også Ìfærge (subst.), Èfærge´ (sms.led)

Çfærge

verb. _ udtales som »Ìfærge. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1). _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´¶et Vends, $Voldby, $Darum, $Agerskov; færjet MØJy´SV; fær·jèr $Tvis.

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt i NJy, NVJy, MØJy og SVJy, spor. i NØJy, Djurs, Hards, SØJy og SønJy] færè ¡stji¿n ªuw¶ = sejle sten ud til fiskepladsen (til brug som »synk på net) med en kåg. AEsp.Læsø. \ (spec.:) færge over sundet /sundstedet = navn på leg, kraftprøve [spor. i NVJy og Hards´NV; syn.: kage x] Vi blev færget "øver æ suhn" (over sundet). Så lagde far sig på ryggen med håndfladerne over hovedet som affyringsrampe. Den stod man så på og lænede sig frem over fars oprakte fødder. Så kunne man sendes helt hen i nærmeste høstak. Math.AHG.107. di fÉrèÛ hwòrajèr øw¶èr suñ·stè = de (unge karle) færgede hinanden over sundstedet (fx i middagshvilet i høslæt). Kvolsgaard.L.45.

 Forrige betydning

2) færge med armene = svinge med armene, som om man er faldet i vandet. *$Darum. *$Voldby.

ÌfærgeÈfærge´
Sidens top