fæ·stald
Çfæste| fæ·stald | Çfæste |
Se også Çfæste (verb.)
subst. _ udtales alm. som »Çfæste; også fæst $Læsø. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur. (i betydning 1): ´er (K 6.2).
[1661: feiste (i betydning 4) MØJy (Vider.IV.310)]
1) = fastgøring; støtte´, holdepunkt mv. [spor. afhjemlet] i¡de ¡så di spæñtj è ¡te ¡så wè ¡de i ¡fæ·st å sæ ¡si¿l = idet de så spændte det (dvs. negbåndet) til, så var det i fæste af sig selv (omkring neget). Vends. Do ska ¡ha èt ¡Fæ·st, å ¡ho·ld dæ ve, ven do èl ¡dæ·r ¡op å stå¶ = Du skal have noget at holde dig ved (= holde fast i), når du vil der op at stå. HostrupD.II.1.159. \ gå i fæste = sætte sig fast. nær wi sat bakkeren på stjængru¶j, jik di tit i fÉjjst = når vi satte bakkerne (dvs. kroglinerne) på stengrund, gik de tit i fæste, dvs. sad fast. *HornsH (AEsp.VO.). \ (spec.) = bindsel til kreatur. *Læsø. \ (også) = fastgøringssted for fiskeliner [spor. langs vestkysten af Vends og Hards] fæ·st = sten el. anker, hvormed rækken af bakkerne (dvs. kroglinerne) ¨ fæstes. Holmsland (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om fæstegård mv.) = forpligtelse forbundet med fæste af ejendom; (også konkret:) fæstegård, fæstejord [jf. Çfæste 5; spredt afhjemlet] Dæm tåw¶ ¨ Go·r¨wa som så møj¶ åndt li·g te at¶ten Hunder å haltreds Fæj·st ånder Spøt¶trup = de to gårde var som så meget andet lige til 1850 fæste under (herregården) Spøttrup. TKrist.BT.8. haj fæk hjæmment i fÉjjst = han fik hjemmet i fæste. AEsp.VO. I min Egn var der Tynd¶è Fæ·st, Klåstèr Fæ·st, Solich Fæ·st: Landejendomme, som betalte Afgift til Tønder (Slot?), Slottet i Løgumkloster, Herregården Solvig. HostrupD.II.1.160. Fæstebåndet hviler kun på Jorden, som derfor i daglig Tale kaldes Fæstet (e Fæhst); Bygningerne og de øvrige Ejendele ere Fæsterens uindskrænkede Ejendom. ¨ han tejer æ Fæhst (= han tager fæstet; dvs. ældste søn overtager fæstet efter faderen). Kok.DFspr.I.295.\ (spec.) = fæsteafgift. èn ¡law¶ ¡fæj·st = en lav Fæste(afgift). *Him. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tidspunkt, hvor hyre aftales [< Çfæste 3; Fanø; fiskersprog] I Februar holdt Fiskerne "Fæ·ste", dvs. da fæstede man Folk til Fiskerbaadene, og Dagen endte gjerne med et lille Sviregilde paa Skipperens Bekostning. *Fanø.
4) = penge, der betales til tjenstefolk, når der aftales fæstemål [spor. i Hards; syn.: fæste·penge] a fæk tow krowner i fæ·st = jeg fik 2 kr. i fæstepenge. HammerumH.
| fæ·stald | Çfæste |
| Sidens top | |