Ìfæste
fæste·bonde| Ìfæste | fæste·bonde |
Se også Ìfæste (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter)¢. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: u.end. alm.£; ´et (K 6.1) Sønderjy´S, spor. (yngre) i øvrige Jyll. _ ptc.: fæst/fæjst (analogt med grundformen) NJy, NVJy, NØJy, Hards´N; fæj¶st Djurs, sideform i Fjends og MØJy; fæ¿st øvrige Midtjy, Sydjy og SønJy nord for stødgrænsenÀ (K 1.1); fæstè Sundeved og Als.
\ Ìogså (ældre) fæj·st BørglumH´S; Çdog fæ·st, fe·st $Agger; Èogså *fæst SDjurs; ¢mht. yderligere detaljer i NJy se AEsp.Nordjysk.II.83; £dog (med vokalforkortelse) fæst $Børglum, fæjst $Tise; Àogså fæstèt $Løgumkloster.
1) = fastgøre, binde (fast) til noget [alm. (± Sønderjy´S)] Mæ en Synoel af Træ å en Hallmsjeem te Tro han fææster æ Rowwtag = med en synål af træ og en halmsime (= et halmbånd) som tråd han fæster rugtaget (dvs. tækkeren binder taghalm af rug fast til lægterne). ABerntsen.S.42. (spec.:) "fæste Ild", dvs. dække Ilden om Aftenen med Aske; den ulmer da under Asken Natten over og blusser op næste Morgen, når Asken fjernes. GramH (SønJy). \ fæste ¡af = hæfte tråden (ved syning) [spor. afhjemlet] (vi kalder det) "å fæst au", når vi er færdige med at bruge sytråden og skal fastgøre den på bagsiden, at den ikke trevler op. Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tøjre (kreaturer mv.) med tøjrepæl [Vends´SV, Han, Thy, Fjends, Him´SV, Ommers og MØJy´N, spredt på Mors, i Sall og Hards´N, spor. i øvrige Vends, Him og Hards; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
jen næt han ståj fæjst uj po ageren, så strygt han klaptræeren åv = en nat, han (dvs. en hest) stod tøjret ude på ageren, så strøg han »klaptræerne af (og stak af). Prip.Søften.168. denj ær ejt te å hold fæjst = den er ikke til at holde fæstet, siges om Ko eller Hest, der altid river sig løs. Han. \ (også:) fæste (en tøjrestage/tøjrehæl) = banke tøjrpæl i jorden [spor. i Vends´SV, NVJy, Fjends og Bjerre] Det ær så tar’ en ka et engång fææst en tywrstag = det er så tørt, (at) man ikke engang kan banke en tøjrepæl i jorden. Bjerre. _ (overført, i legen »klafonnes:) A fæjster mi stååg få Pæjer (= jeg fæster min tøjrestage for Per, dvs.) ¨ nu må Per være så artig at komme. Fjends (Sgr.IV.85).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ansætte (især tjenestefolk) [NVJy, Han, MVJy, Him´V, Ommers, MØJy, SØJy´N, spredt i øvrige NJy og Him, samt på Djurs, spor. i øvrige SØJy og i ØSønJy; se kort; syn.: stede x, leje x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
¡næ¿r di blew ¡fæj¶st, så ¡fæk di jo en ¡då·lèr = når de blev ansat, fik de jo en daler (i »fæstepenge). $Tved. ¡di wa jo ¡fæ¿st får èt ¡o¿è = de (dvs. tjenestefolkene) var jo ansat for et år. $Bjerre. fæstèr do æn kå¿l får æn skj欶èµ, så for do o si¶è, hu stu¶èr han blyw¶èr = fæster du en karl for en skilling, så får du at se, hvor stor han bliver (dvs. hvor meget du får for pengene). Vestjy (F.II.93). (talemåde, med varianter:) Han sir (= ser) u¿d, som han vild hæn¶ å fæjst fålk (= hen at fæste folk), siges om den, der er fedtet om munden. Der sigtes til, at de får en god føde (= god mad). Krist.JyF.IX.41. da glindsed hun øwr hiele hinner Ansigt, som om hun skul ha wor ud aa fæjst Pigger = da (hun så sin kæreste) strålede hun over hele sit ansigt, som om hun skulle have været ud at ansætte piger. Blich.EB.39. _ (spec.:) smæj¶èn (holdt »smedegilde, når han) sku ¡ha hans ¡lø¿n å fæjstès i¡gjæn = smeden skulle have sin løn (for et års arbejde) og ansættes igen (af landsbyens bønder). $Gosmer. \ (hertil også, som vbs.:) fæsten = gilde ved aftale om hyre. (når mandskabet til bådene var hyret,) blev der i Februar efter Omgang hos Baadenes Ejere holdt et Fæstegilde ("æ Fæhsten"), hvor hver Mand fik »Fæste·penge. *FanøUgebl. 23/4 1898.
Forrige betydning - Næste betydning
4) fæste sig en brud/kæreste (etc.) = forlove, trolove sig [spor. i Midt- og Sydjy] saa’l do val hæn, aa fæist dæ en Brui? = så vil du vel hen at fæste dig en brud. NBlich.VP.175. a hår ¡fæ¿st mæ (= jeg har fæstet mig) ¡Ma·rèn te ¡kjæ·rèst; karlen fæster sig en pige til kæreste, pigen lover sig hen til karlen (jf. love x). Hards.
5) fæste gård/hus (mv.) = tage el. få ejendom i fæste [spor. i Østjy, Fjends og på Mors; forældet] mej òl¶lefòòr fæst gòr¶ri i 1820 = min oldefar tog gården i fæste i 1820. AEsp.VO. \ (også:) om et lejeforhold. *AEsp.Læsø.
| Ìfæste | fæste·bonde |
| Sidens top | |
}){kind=link}