fæste·pengefæste·sted

fæster

subst. _ udtales i alm. som »Çfæste + ´er (K 6.2); fÉj·stèr DronninglundH (Vends). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

[< Çfæste 5; spor. i Østjy´N og ´M, Sall og SønJy]

= fæstebonde el. anden person, der har ejendom på fæstevilkår. mej òl¶lefa·r war fæ·stèr åjjer Börm¡klÒster = min oldefar var fæster under Børglumkloster. AEsp.VO. Træskokarlene fik (når de stiftede familie) ofte ¨ opført Huse i Skoven ¨, som de kom til at bo i som Lejehusmænd, Fæstere eller Tjenere. ØH.1953.22.

fæste·pengefæste·sted
Sidens top