fødder·værk
Çføde| fødder·værk | Çføde |
Se også Çføde (verb.), Èføde´ (sms.led)
subst. _ fø· Nørrejy, SønJy´NØÌ; fe· SDjurs, Anholt, NSamsø; fø÷j, føj· Vends´NÇ og ´SØÈ, sideform i Mors´N og $Ræhr; föj·/Áföj(·) (K 1.9) SønJy¢ (±NØ). _ som 1.sms.led: se Èføde´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.
\ Ìdog Áfø· Haderslev; også *fy· STyrstrupH; Çdog fy÷j, fyj· Skagen; Èmht. nærmere detaljer i NJy se AEsp.Nordjysk.I.26, II.85; ¢dog fø· $Mandø, $Hostrup, sideform i Tønder´egnen.
1) = mad, kost [alm. undt. i SSlesv; syn.: æde x] wi fæk nøj got ¡føe = vi fik god mad. Han. di fek en ¡te¿ñ ¡fe· (= de fik en tynd føde), sparsom, dårlig kost. $Tved. di ¡ha ¡knap tè fe·n = de har knap nok til føden. $NSamsø. nær en haar Føh og Kleh, saa haar’ en de vigtigst = når man har mad og klæder, så har man det vigtigste. NChristians.NPW.17. (han arbejdede) fu fi·r skjel¶eµ åm æ då¿ å så æ føj· = for fire skilling om dagen og så kosten. $Ræhr. så ga´Û¶i ham ja·r kòstèn æn par daw· ¨, fòr fø· gjow di ej§t så møj ræ·nèµ èpo = så gav de ham (dvs. skrædder el. anden håndværker) gerne kosten et par dage, for føden gjorde de ikke så megen regning på (dvs. den betød ikke så meget som penge). Kvolsgaard.L.95. de æ knap, haçj ¡uç·jè ¡ku·èn å ¡bø¿n ¡fø·èn = det er knap nok, han under kone og børn føden (så gerrig er han). $Gosmer. han hå¿r ræ¿n lå¿Û fø·èn o¿ = han har rent lagt føden af (dvs. er helt holdt op med at spise). Han. (om ko:) go fra fø·n = gå fra føden (dvs. holde op med at æde). MØJy. han ær vilèst te è fø· (= han er bedst til maden), spottende om den dovne, udygtige. $Vroue. (spec.:) (der er) it ræt ¡møÛ¶ fø· ¡å¶èn (= ikke ret meget føde på den, fx en hare), den er mager. $Hundslund. _ (overført:) han fæk en tøñ¶ fø· = fik en ilde behandling. $Vroue. _ (talemåder, med varianter:) E Føe ska jen ha, om en ska saa seil æed en = føden skal man have, om man så selv skal æde den. Schade.171. dæn, de¡rit vel ¡arªbejt, ska helè it ha ¡fø·èn = den der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. $Hundslund. Føe æ naak Føe, men e aalt æ lie gue = mad er nok mad, men ikke alt er lige godt. Fjends. æ præst, æ dæj¶n o æ hun¶ tjænè djæ fø· mæ æ mon¶ = præsten, degnen og hunden tjener deres føde med munden. $Agger. di hå¶e Kle·en, di gæ¶e om Fø·en (= de har klæderne, de går efter føden), siges om Dyrene. MØJy. _ (spec.:) æ huw¶s ær ø· å æ fòlk æ dø· / hæ·r ska do wæ·r å ha´Û¶i fø· (= huset er øde, og folkene er døde / her skal du være og have din føde); denne Remse opregnedes i ældre Tid for købte Kreaturer for at de ikke skulle gaa tilbage til deres oprindelige Hjem. $Lødderup. \ faste forb.: få føden = skaffe sig føden (og det nødvendigste) [spredt afhjemlet] ¡Di stakèls ¡Kø¶è ka ha ¡undt ¡nåk ¡ve å ¡få è ¡Fø· å ¡di mawèr Achèr = dé stakkels køer kan have ondt nok ved at skaffe sig føden på de magre agre. HostrupD.II.1.170. vi fo¶r æ fø· = vi har netop til udkommet. $Vroue. di ka nejsten et næn aa fo æ føe = de kan (af nærighed) næsten ikke nænne at få føden (dvs. at spise sig mætte). Sall. _ bjærge (lidt) til/for føden se bjærge 4.1. _ gøre lige for føden se lige x. _ tjene (til) føden [spredt afhjemlet] a ska sli aa slæb aa tien Føen te aas bu tov = jeg skal slide og slæbe og tjene føden til os begge to. Thise.NKÆ.72. hañ kåñ knap tje·n te e föj· = han kan knap nok tjene til føden. Als. _ få/have noget til føden (el. lign.) = spise; få noget at spise [spredt i Nord- og Midtjy] Samsø (Hansteen.ca.1825). kom iñ¶ å fo nöj· te jÉ føj· = kom ind og få noget at spise. Mors. ¡hwa ska wi ¡ha te ¡fø·n i ¡da = hvad skal vi have at spise i dag. Vends. vi haar ent te waa Føe = vi har ikke noget at spise. AarbThisted.1909.103. _ tjene/gå for føden = have tjenesteplads på kost. min søski kam tille uk å ti·n få føøen = mine søskende kom tidligt ud at tjene for føden. *AEsp.VO. *Ommers. _ ikke være føden værd = ikke arbejde nok for kosten [spor. i MØJy og SØJy]
2) = middagsmad, varm mad. "føøn ka wær gu¶ nåk, men kåsten er ¨ no mò©!" (= føden kan være god nok, men kosten er noget skidt! _ sagde Tammes, der var) af den gamle skole, så "føde" var for ham det samme som "rej¶ føøe", dvs. middagsmad, og ¨ "kosten" (var) de mellemmadder, der vankede til de øvrige måltider. *AEsp.VO. aa saan no Fe, som hon kaa kog = og sådan noget mad, som hun kan koge. *JPChrist.Gosd.32. \ faste forb.: kogt føde. ¡kò·©è ¡fø·è = kålsuppe, ærtesuppe el. lign. søbemad. *AEsp.Læsø.II.96. _ føde og kaffe. wi ska bòÛè te føj· å ka·fè (= vi skal både til mad og kaffe), gl. udtryk for: vi er bedt (dvs. indbudt) til spisning. *Mors.
| fødder·værk | Çføde |
| Sidens top | |