Ìføde
Èføde´| Ìføde | Èføde´ |
Se også Ìføde (subst.), Èføde´ (sms.led)
verb. _ udtales i alm. som »Ìføde; også fö· LBælt´N; fø· Rømø; fåj· $Løgumkloster; også Áfø· Sundeved. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også (tryksvagt) førè $Voldby (i betydning 2.2). _ præt. og ptc.: udtale »kort (med noter); (desuden, med te´bøjning, formentlig rigsmålspåvirket:) fø§t hhv. føt Læsø, Sall, Ommers´V; fø·t hhv. fø¿t MØJy (ptc. også føt), NØDjurs; fe·t hhv. fe¿t SDjurs; (i betydning 1) fø·èt hhv. fø¿èt $Hostrup.
\ Ìogså fÒj· hhv. fÒj¶ (jf. K 1.3); dog fö÷j hhv. fö¶j KærH; Çdog föj· hhv. föj¶ $Agger; også ptc. föj¶ ØHanH; Èogså ptc. föÛ¶ $Vorning, Djurs´V; også ptc. för¶ ´SV; også ældre ptc. *føg NingH (MØJy); ¢dog för· hhv. för¶ ´SV; £dog præt. föj MØJy (K 1.3); også för· hhv. för¶ LysgårdH (Fjends); dog føj hhv. føj¶ $Jelling, sideform i MØJy; også (i betydning 1) fø· hhv. fø¿ Hards´MV; Àdog præt. fej $NSamsø; også fæj· hhv. fæj¶ $Tved; ptc. også fæj¶ $Anholt; Îogså föÛ· hhv. föÛ¶ HadsH; {dog ptc. før Rømø; spor. også föj·t hhv. föj¶t; }spredt også med diftongen ´åj´; Ì°spredt også med diftongen ´åj´; også fö(r)t Angel.
1) = ernære, skaffe føde til; opføde. wi hå buèÛè föj¶ o klæj¶ ham = vi har både født og klædt ham. $Agger. (se, hvor lidt der er) te mæ å fee min forsult be¿n po = til mig at føde mine forsultne børn på (sagt om rugmark ødelagt af sandflugt). Krist.Anholt.33. di ka ¡it ¡fø· sæ ªsje϶ = de (dvs. dronerne) kan ikke føde sig selv (dvs. skaffe sig selv føden). $Gosmer. dær ka fø·ès en snes ky¶èr o æ go¿r (= der kan fødes en snes køer på gården), dvs. avles nok til dem. $Vroue. Kal¶læn æ gåt fö¶j (= kalven er) godt opfødt, saa den ser godt ud. Vends. _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) De ka hverken øe heller føe (= øde eller føde), det kan hverken gjøre fattig eller rig. Schade.165. Nær æ Pæng er ø, hår han æ Sow å fø (= når pengene er ødt, dvs. brugt, har han soen at føde), siges om den, der gifter sig for Pengene. AarbHards.1930.142. æ Tjænnestfolk ska føes, mæn di ska ett fides = tjenestefolkene skal fødes, men de skal ikke fedes. AarbMors.1926.108. Han æ eet føj mæ e Halm´Brøng = han er ikke født (= ernæret) med Halmknipper _ om den, som er brav trivelig (dvs. meget tyk). Schade.171. \ faste forb.: få får født (og græsset) (el. lign.) = få foder (og græsning) til får (mv.) som del af lønnen i tjenesteplads [spor. i Nørrejy] (hun) fik, medens hun tjente, tåw¶ Fo¶r (= to får) föj¶ (opfødt), og hun havde en god Indtægt ved at sælge deres Lam. HPHansen.Opt. _ føde på = fodre; give mad [spor. i Nørrejy] (efter forårsarbejdet) wa Ûèr it su¶è manè, dæ vil ha ø¶©èn e·n å fø· è¡po = var der ikke ret mange, der ville have hestene inde at føde på (så de kom ud på græs). NPBjerreg.Ommers.46. Dæ vil blyw gleh’ den då a stritt, så høj’ i ett mæ å føh po længe’ = der ville blive glæde den dag, jeg døde, så havde I ikke mig at føde på længere (sagt af aftægtskone). AarbSkive.1952.17. _ føde¡op = opfostre; opdrætte [spredt i Nørrejy] wi hòr fÒj i ka¶l òp hwa¶ oo¶r = vi har opfødt en kalv hvert år. AEsp.VO. minn Forælle ¨ førr 12 Knejt aap = mine forældre opfostrede 12 børn. PJæger.WF.8. _ føde ¡over = føde (kreaturer) vinteren igenem [spor. i Vends og Him] så månne hö·r wel haçj fø øw¶èr i o¿r = saa mange Hövder vil han føde over (i år, dvs.) om Vinteren (fra November til Maj). $Tolstrup. _ godt født = godt beværtet; stærkt beruset. *MØJy (Krist.JyF.VIII.314).
2) = bringe til verden.
2.1) i alm. [alm. undt. i Fjolde; syn.: ¢få 9 (forb. få barn)] ¡dæñ¶, dær sku ¡fe· ¡bå¿nèÛ, hon ¡saÛ· o eñ ¡stu¶èl, å ¡dæñ¶ dær sku hjæl·p, hon saÛ· po ¡skipèn = den, der skulle føde barnet, hun sad på en stol, og den, der skulle hjælpe, hun sad på skæppen (dvs. skæppemålet). $Tved. hon hå ¡føj¶ ham ¡tí ¡ba¿r = hun har født ham ti børn. $Torsted. (han var) før o’ opdrown der i e By = født og opfostret der i byen. SJyMSkr.1930´31.13. A sku bo·de fø· æ Ba¶n o åp’fø· dæm (= jeg skulle både føde børnene og opføde dem (fordi manden var blevet krøbling); sagt af moder) til et Dusin Sønner og en Datter. HPHansen.SB.203. ¡såw¶èn ku it fø·, dæn wa fo ¡snæw¶è = soen kunne ikke føde; den var for snæver. $Hundslund. (talemåde:) Venn æ Bøèn er føj, er æ Moer øj = når børnene er født, er moderen ødelagt. SønJy. \ faste forb.: avet/baglæns født = klodset, akavet [spredt i Nørrejy] Do mo jo væ awwt föj å gaalt sat sammel = du må jo være baglæns født og galt sat sammen (så klodset som du bærer dig ad). Djurs. (også, som omskrivning:) han ær e§t baw·læñs föj¶ (= han er ikke baglæns født), han mangler ikke forstand eller snuhed. SØJy (F.). _ føde en bjørn (afstraffelse) se Ìbjørn 1. _ levende født = (for) livlig, lystig, ivrig [spor. på Mors, i Midtjy´Ø og SØJy] hon æ løwèn føj¶ (= hun er levende født), bruges mest om den for livlige unge Pige. Skyum.Mors.II.133. _ vågen født. wåggen føj, fra barn kvik. *MØJy. _ født i fuldmåne, højfylde (= rundhåndet mv.) se fuld·måne, høj·fylde.
2.2) (spec.) = presse på under fødselsveer (især om ko) [delvis sammenblandet med Çføre; spor. i Midtjy og Bjerre] de wa få·lè som æn föj· (= det var gevaldigt, som den fødte), dvs. anstrengte sig for at føde. Skautrup.H.II.74. _ (overført:) li(©) møj hwor møj a föj·: ski·r kuñ· a e§t! = lige meget hvor meget jeg pressede på: skide kunne jeg ikke. $Vroue. \ faste forb.: føde ¡på = d.s. [spor. i MØJy, NØDjurs, Sydjy og SønJy] far satte en snor om forbenene på kalven (som var ved at blive født), og så fik vi besked på kun at trække, når koen selv hjalp til, "føe å" (= føder på), sagde de. VRasm.GB.17. Dænd ¡ha¶ før ¡å¿ et Pa ¡Gåµ·, mæn de èr ¡í ¡blöwn ¡te nåwèr ind¡no = den (dvs. koen) har presset på under veerne et par gange, men det er ikke blevet til noget endnu (dvs. den har endnu ikke født). HostrupD.II.1.167. ¡ku¶èn vi¬ it fø· å¡på, å vi hå rot fo håt, ka϶èn wa ¡dyèªföÛ¶ = koen ville ikke presse på, og vi havde rykket for hårdt, kalven var dødfødt. $Hundslund. _ føde på sig. a) = d.s. [spor. i NJy, NVJy og MVJy´N] æ kow¶ fø·r o sæ _ så¿l æn snå¿r fo¿ æ kal¶ = koen føder på sig, så vil den snart få (dvs. føde) kalven. Skautrup.H.II.74. _ b) (overført) = anstrenge sig. ¡sij¶ ¡nå¿ å ¡fø· ¡nò· ¡pò Û¶è = se nu at (føde noget på dig, dvs.) tage fat, anstrenge dig. *AEsp.Læsø. *AEsp.VO.
| Ìføde | Èføde´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}