føjle·stykke
Çføjte| føjle·stykke | Çføjte |
Se også Çføjte (verb.)
subst. _ med sideformen føjti. _ föw§ti SVJy (F.IV.168).
[vel < Çføjte]
= (tilnavn til) kvinde, som føjter omkring. Karen Andersdatter med Tilnavnet Føuten hed en Landstrygerske, som i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede i en længere Aarrække hjemsøgte store Dele af Jylland ¨, ernærende sig ved Betleri og Løsagtighed. *AarbRanders.1915.98 (jf. Svenstrup.Grenaa.A.I.320). æn föw§ti, skældsord. *SVJy (F.). \ (hertil vel også:) Hun er ræt en Boo^^l Føjtens = hun er rigtig en Bodil føjte. *LTid.1738.355.
| føjle·stykke | Çføjte |
| Sidens top | |