Ìføjteføjting

Se også Ìføjte (subst.)

Çføjte

verb. _ med sideformerne fejte, fejtre. _ föj·t/föjt/föj§t (K 1.5, K 1.6)Ì alm. (i Østjy´M dog oftest med ´ø´); også (ældre) fÒw·t, fæj·t Vends´N og ´MÇ; også (ældre) fæjtèr Vends´SØ; føw§t Hards´SØ, SVJy´N; fæjt $Havbro, $Tved, Als (HAlsinger.). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (sideformen fejtre dog u.end., jf. K 6.3); også föj·t hhv. föjt $Agger; (ptc.:) også fæj¶t $Tved.

\ Ìikke optegnet i lydskrift inden for TonalOmr (K 1.5); Çogså fæ÷jt, fö÷jt AEsp.VO.; sidstnævnte form tillige $Læsø.

[formentlig < ældre rigsmål føjte, fejte, jf. ODS.]

 Næste betydning

1) = fare planløst omkring; strejfe rundt [spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen] hand giør iche andet end føyter og fenter, dvs. far(er) omkring og laaner. SVJy (Anchersen.ca.1700). Føyte om by, dvs. løbe i alle huse. Midtjy (Gerner.ca.1700). der er så månner der kommer fæjti å wel sæ·l både de jæ·n å de òòntj = der er så mange (omrejsende handelsfolk), der kommer føjtende og vil sælge både det ene og det andet. AEsp.VO. Hun æ ¡døchtè te hind ¡Ar·bèr ¨ mæn hun ska jo ¡föj·t ¡væ ¡Nat, stakèls ¡Pi·ch = Hun er dygtig til sit Arbejde, men hun skal jo drive omkring (og fjase) hver Nat, stakkels Pige. HostrupD.II.1.162.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = gå el. arbejde klodset [kun anførte kilder fra Vends´SØ] føvt’ ¨ = være en Tumling i sin Færd, særlig paa Benene ¨, dog ogsaa i sin Gerning og sit Arbejde, naar man bærer sig kejtet ad. Lars.Ordb.67. haj gor å fæjter hæ·n på wɶj = han går og fjumrer henne på vejen. KærH (AEsp.VO.).

 Forrige betydning

3) det føjter for én = vedkommende kan ikke finde ord for det, han vil sige [spor. i BørglumH (Vends)] Grønb.Opt.

Ìføjteføjting
Sidens top