ÇføjteÌføl

føjting

subst. _ fÒwteµ _ genus: mask.

[< Çføjte; spredt i ældre kilder fra Vends]

= ubehjælpsom, klodset fyr. i FÒvteµ = En som bærer sig klosset ad, kan vanskelig faa Hænderne vendt rigtig til. Grønb.Opt. (som tilnavn, i videre anvendelse:) a ha· Açjès Föw·teµ te tøskèr i non daw·, mæn a sku wær høw·r åpå ham, hæ¬ès wil han e·èn teµ¶ bestel· = jeg havde Anders Føvting til tærsker i nogle dage, men jeg skulde være hyrde på ham (dvs. være over ham hele tiden), ellers vilde han ingen ting bestille. $Hellum.

ÇføjteÌføl
Sidens top