føl·øg
Ìfør| føl·øg | Ìfør |
subst. _ med sideformen føm. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1. _ genus: fk. _ plur.: u.end.
\ Ìfën (K 2.1) $Vroue, $Tvis; Çdog fyèn $Fjolde; også optegnet fø¿n/fø·n (K 1.1); også fø¿m spor. i VSønJy; også fön spor. i ØSønJy (samt på Als iflg. AlsOrdsaml.).
[muligvis beslægtet med fyge; jf. svensk fjun, norsk dialekt fjun, fjon; MVJy (± Hards´NV, ± størstedelen af Sall, ± Fjends´N); SVJy (med tilgrænsende sogne af SØJy); Sønderjy (± Vadehavsøerne, ± Als); se kort; syn.: drage·græs]
 |  Tæt afhjemlet |
= (planten) kæruld; frøuld herfra; jf. JLange.ODP.I.551. Fön er et slags græs, som groer i giestenge (jf. gest·eng), moesejord oc har en hvid bloster paa sig, som er ligesom duun. I heedeegnen i Jylland kommer bønderne fön i deres Sengeklæder i sted for Feeder (= fjer). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Kærulden var om Foraaret før Blomstringen saftig og blød, og den holdt Køerne meget af. Folkene kaldte den i den Tid for Fyn. Hards. Ungkvæget kom i gamle Dage sædvanlig ud ved Kyndelmisse og ernærede sig i Begyndelsen af Foråret hovedsagelig ved Føn. Fjolde. æ fö¿n skal ægjøm¶èl å kyñèmos nat, om di å skal ægjøm¶èl æn jæ·rnhat = kærulden skal igennem (dvs. blomstre) på kyndelmissenat, om den også skal igennem en jernhat. $Agerskov. (vejrregel:) Om mange Føn i Engene siges: De skal enten flyve væk eller flyde væk. Der vil enten komme megen Regn eller Blæst efter. Krist.JyF.VI.273. _ (talemåder:) Føn i æ mo·s gi tarre i æ po·s = føn i mosen giver boghvede i posen (dvs. der bliver en god boghvedehøst, hvis der er meget kæruld). $Løjt. godt mæ Fyen (Kæruld) i æ Kjar / det æ manne Stakk Hye vaer = godt med føn i kæret, det er mange stakke hø værd (dvs. giver en god høhøst). SVJy.
| føl·øg | Ìfør |
| Sidens top | |
}){kind=link}