føn

Çfør

Se også Çføde (verb.), Çfør (adj.), Èfør (adv., præp., konj.), £for´ (sms.led), Ìfyr (subst.)

Ìfør

subst. _ fø¿r/fø¿è (K 4.9) alm.; fø·r $Vejrum. _ genus: fk. alm.; også neutr. spor. i SØJy.

[jf. Çfør 5]

_ kun i flg. forb.: have før på (noget) = have tag på, håndelag for [Hards´S, Sydjy (±NØ), spor. i Hards´N og SønJy´N; se kort; syn.: Çamme 2, smed x]

Tæt afhjemlet

SFjelstrup.ca.1825. det lætèt jo è ¡opªtæjè ¡möj¶ væn è ¡mañ¶ dè ¡høèst hañ håj ¡fø¿r ¡o¿ o ¡le© èt ªrekti = det lettede jo »optageren meget, hvis manden, der høstede, han havde tag på at lægge det (dvs. det mejede korn) rigtigt. SØJy. han haar en gue før o si arbed (= han har en god før på sit arbejde), dvs. et godt haandelag paa næsten alt, hvad han giver sig til. SVJy. han hår føer o æ pen, dvs. han skriver godt. SVJy. _ have før over = have magt over, styr på [spor. i SØJy] han håÛ ¡iµèn ¡fø¿r öwè a ¡bièn = han havde ikke styr på sine ben (dvs. gik usikkert). $Give.

føn	Çfør
Sidens top