Çfør
Ìføre| Çfør | Ìføre |
Se også Ìfør (subst.), Çfør (adj.)
adv., præp., konj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9, K 1.3; desuden fa·r, fÒ·r, fö·r spor. i Vends; i tryksvag stilling med tab af vokal´ el. konsonantlængde.
\ Ìsom præp. også fø·r; Çyngre fø·r, fö·r SDjurs; Èogså førè/Áførè el. fø·r/Áfø·r (K 1.9) Sønderjy´S.
[jf. (mht. bagvedliggende tostavelsesord) gammeldansk færre (Brøndum´Nielsen.GG.I.236), norsk føre, vestnordisk fyrri; alm. (dog kun spor. i Vends og størstedelen af Han, hvor ordet er erstattet af før·end)]
1) som adv.
1.1) = rigsm. wi ¡kyèr è ¡klò§k æ ¡sÉjs; ¡fa·r ka wi ¡itj blyw ¡fær· = vi kører klokken seks; før kan vi ikke blive færdige. $Torsted. vi ¡se¿s væÏ i¡gjæn om ¡e§tj ¡før· ¡så te ¡klåstèr ¡mær§kèñ = vi ses vel igen, om ikke før så til Kloster marked. $Vodder. æ keñ· ham fra fø·r a¿ = jeg kendte ham fra tidligere. $Aventoft. De war e Awten fa bette Jywlawten _ nej hold! A lywwer _ de wa sgi den Awten far ve indda, dæ wa Binnstoww te e Skwolmæjsters = det var aftenen før lillejuleaften, nej holdt, jeg lyver, det var sgi aftenen før igen, der var »bindestue hos skolemesterens. Blich.EB.1. (talemåde:) de ær sta§kè siñ· fa·r = det er stakket (tid) siden før _ almindeligt svar til den, der udtrykker sig optimistisk om et forehavende, der lige er påbegyndt. $Vroue. \ faste forb.: før i dage = førhen, i gamle dage [spredt i Hards og SVJy, desuden anførte kilde fra Angel] fa·r i daw· ku ær jo ski¶è te di stæj§t æn kal¶ _ æn hi¶èl kal¶ i æ ow¶n = i gamle dage kunne det jo ske, at de stegte en kalv, en hel kalv i ovnen. Skautrup.H.I.173. (hertil vel også, forvansket:) I förre Davv’ va e it så som no å få Ét Ur hel Én Klòkk, som di kåldt e = før i tiden var det ikke sådan (dvs. så let) som nu at få et ur eller en klokke, som de kaldte det. Hagerup.Angel.174. _ før om dage = d.s. [spor. i Ommers, Fjends, Hards og SVJy; syn.: førrom·goddage] fa·r om daw· so æ kå·l al§ti i æ ¡kå·lªstuèl i æ kjær§k = i gamle dage sad karlene altid i karlestolene i kirken. $Vroue. _ før i tiden = d.s. [spor. i Midtjy og SønJy] Áfø· i e ªti haj di Áfy·èªstå·Ï = i gamle dage havde de »fyrstål (i stedet for tændstikker). $Rise. _ før i verden = d.s. [spredt i SønJy´V, desuden Anholt]
1.2) = snarere; lettere; hellere [spor. afhjemlet] èn ka ¡o¬è ¡fa· fòte·Ï sè eçj mæ ¡muçj¶èn = man kan aldrig lettere fortale sig end med munden. $Gosmer. hon svart tebag, te hon för vild ser å hind As å spind Skagblåe, såm hon vil ha ham = hun svarede tilbage, at hun hellere ville sidde på sin røv og spinde »skageblår, end hun ville have ham. JMads.Hanved.65. Få ¡ham te å ¡gi sæ!! ¡Næj·, ¡før· ka do ¡væld·t e Kir·k = Få ham til at give sig ¨ Nej lettere kan du vælte Kirken. HostrupD.II.1.166. (talemåde:) Fâr ¨ han sku læ sæ dryv, da sku han fâre læ sæ klyv (= før han skulle lade sig drive (til noget), da skulle han snarere lade sig kløve) _ om et trevent Menneske. Schade.47.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som præp. de ¡snÉj· èn pa ¡daw· far ¡yw¶l = det sneede et par dage før jul. $Torsted. (talemåde:) æ maw· fo nåk fa æ øw¶n = maven får nok før øjnene. Skyum.Mors.I.169. ¡dæñ¶ ¡g嵶 wi ¡bø©èÛ è ¡rå·leµ fæk wi e§t soÛ ¡by©¶ far dæn ¡sæ§t ¡jun¶i = den gang vi byggede stuehuset, fik vi først sået byg den sjette juni. Thy. han war å§p syw¶ stå·ñ fa då¿ = han var oppe syv stunder før dag, dvs. meget tidligt. $Agger.
3) som konj. Men han goer ett ind igjen, / Fa’ de Uhn han haa gjent hen = men han (dvs. jyden) går ikke ind igen, før han har drevet det onde bort. Blich.XXX.123. (talemåde, med varianter:) èn ¡vest it, ¡kja϶èµèn wa ¡ga϶, fa hon ¡saµ¶ øwè ¡målti = man vidste ikke, kællingen var gal, før hun sang ved måltidet. $Gosmer.
| Çfør | Ìføre |
| Sidens top | |
}){kind=link}