ÈførÇføre

Se også Ìføde (subst.), fødre (verb.), Çføre (verb.), Ìføring (subst.)

Ìføre

subst. _ fø·r/fø·/fø·è/Áfø·è (K 4.9, K 1.9) alm.; fø· MØJy; fe·r $Anholt, $Tved, $NSamsø. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); også stof´plur. NVJy.

[spredt afhjemlet, dog ikke fra Als; syn.: Ìgang 2.2, vej x]

= rigsm. de æ ¡sÉj· (eller sÉj¶) ¡fø·r = det er sejt føre. $Torsted. wi ¡hå¿r èÛ ¡gjæ¶w ¡tæ¿r ¡fe·r i dæñ ¡hæ¿r ¡ti¿j = vi har et godt, tørt føre i den her tid. $Tved. _ (spec.:) de mer¶©èl skal kørès u¿r å æ fø·r (= det mergel skal køres ud på føret), dvs. naar der er Frostjord om Vinteren. $Agerskov.

ÈførÇføre
Sidens top