Ìføre
føre·kone| Ìføre | føre·kone |
Se også Ìføre (subst.)
verb. _ fø·r/fø·è/Áfø·è/fø· (K 4.9, K 1.1) alm.; fe·r $Anholt, $Tved, $NSamsø; fy·èr $Fjolde; også (ældre) föwr $Darum. _ præs.: u.end. Nord- og Midtjy (også fø¿rè MØJy); fø¿r, før¶ Sydjy; för¶/fö/för (K 1.3, K 4.9) Sønderjy. _ præt. og ptc.: fø·r/fø·è/Áfø·è hhv. fø¿r/fø¿è/fø·è (K 4.9, K 1.1, K 1.3) alm.Ì; fo·r/fo· hhv. fo¿r/fo¿ (K 4.9) MØJyÇ (med tilgrænsende egne i Ommers, Fjends og NDjurs), $Tved, $SSamsø, Bjerre (jf. Kort.57f. og Brøndum´Nielsen.DD.38f.); fuèr hhv. fu¶èr $NSamsø; fu·è hhv. fu¿è SønJy´SV; fy·èt $Fjolde; (også, som yngre former:) fø·rt hhv. fø¿rt Ommers, Fjends´S, MØJy, Djurs (± Anholt, $Tved og Samsø).
\ Ìpræt. også *fø·Û spor. i Him´V (jf. DF.XXXVII.61ff.); ældre præt. föwèr Hards (HSandv.Stauning.31); ældre föw·r hhv. föw¶r $Darum; Çptc. spor. også fo¿o
1) = bringe; lede (nogen/noget). di fert Temmer, aa Stien ¨ væk om Nattin, lisse soer, som di Anner kjert et derte om Dauen = de førte tømmer og sten bort om natten, ligeså hurtigt som de andre kørte det dertil om dagen. ALimennchar.FB.300. di væÏ ¡hæn a ªfy·èr a ¡basèϪku·n ªva = de vil hen at bringe Barselkonen noget (dvs. fødevarer, jf. barsel·potte). $Fjolde. Fanden haa it foe mæ, men Woherre haa foe mæ aa de groe Øg haa boe mæ = fanden har ikke ført mig, men Vorherre har ført mig, og det grå øg har båret mig. AarbAarh.1911.99. hañ fe·rt gåt = han førte godt (i dans). $Tved. _ (overført:) æ begyn· o før i snak, te han skylt mæ pæµ· = jeg begyndte at føre på tale, at han skyldte mig penge. $Agger. de ¡fø·r te e§t = det førte til intet, dvs. førte ikke til noget. Hards. \ føre én (¡hen) (ved dåb eller bryllup) = bære barnet ved dåb, ledsage brud el. brudgom til alteret ved bryllup [spor. afhjemlet] Var der en Gammelmor i Huset, var hun selvskreven til at føre Barnet, d.v.s. bære det til Kirken (ved dåb). Ussing.Als.164. hon før è ¡ba·n ¡hæn = hun fører barnet hen, siges om den, der ved Barnedåben er Gudmoderens (Gudfaderens) Ledsager op til Døbefonten. $Vodder. Så skul a jyw·tès, å jåmfru Eµèbårè skul fø·r mæ = så skulle jeg giftes, og jomfru Ingeborg skulle føre mig. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stå for; holde (sig). ¡han ¡trowèÛ jo te ¡no gik ¡han ¡å¿ æ ¡go¿è ætèr ¡dæn¶ ¡hu·sªhål¶neµ ¡mu¶è ¡fø·è = han troede jo, at nu gik han fra gården efter den husholdning, mor førte. Thy (DaDial.I.36). sòò¶nt æ ly¶w di føør! = sikke et liv de fører. AEsp.VO. di ¡kam¶ ¡bÉ©è ¡tòw¶, mæn de wa ¡heñè, dæ ¡fø·r è ¡snak = de kom begge to, men det var hende, der førte snakken. $Torsted. hañ fe·r eñ gu¿ sluÛ¶èr = han fører en god snak. $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
3) føre sig.
3.1) = optræde; gebærde sig [spredt afhjemlet] Haj va kròvemaj, å fø·r sÉ som i stur´hans = han var kromand og førte sig som en storhans (dvs. betydningsfuld mand). Grønb.Opt.195f. de æ èn ¡sjÒn· å ¡sí, som ¡hon ka ¡fø·r sæ, når hon komèr ¡òp a è ¡kjÉr·kªgu¿l = det er et syn at se, som hun kan føre sig, når hun kommer op ad kirkegulvet. $Torsted. E Hæst ¡för¶ sæ ¡gåt = Hesten går smukt, har en smuk, stolt Gang. HostrupD.II.1.171. \ føre sig ¡op = opføre sig [spor. i Vestjy´S, SVJy og Sønderjy] æ dr浶 før sæj gråw· reµ· åp = drengen opfører sig meget dårligt. $Darum. (talemåde:) "a hår e§t før mæ reµèr åp eñ a ka kom igjæn!" så æ mañ¶, han kåm u¿Û å æ to©thus = jeg har ikke opført mig dårligere, end jeg kan komme igen, sagde manden, han kom ud af tugthuset. Vestjy (F.III.891).
3.2) = give udbytte, afgrøde (om mark) [spor. i Syd- og Sønderjy] dæñ ha fø·è sæ ¡reµ· ¡op = den har ført sig ringe op _ om en Mark, der har givet dårlig Afgrøde. $Bov.
4) i tryktabsforb. med adv. el. præp.
4.1) føre ¡af = klæde af [jf. pkt. 4.3; Samsø, desuden $Tved] wi mo ¡sí å fo ham for ¡ow¶ = vi må se at få ham klædt af. SSams.
4.2) føre én ¡hen = finde ud af, hvor man kender én fra [spor. i MØJy og ØSønJy] a tøkke nåk a sku kiñ· dæ, mæn a ve¿e it re©ti, hue a ska fø· dæ hæn = jeg synes nok, jeg skulle kende dig, men jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal føre dig hen. MØJy´S. æ kom te en kaèl her hen å æ vej, æ kinder ham nok, men æ kan it før ham hen = jeg mødte en karl her henne på vejen, jeg kender ham nok, men jeg kan ikke føre ham hen. SønJy.
4.3) føre (sig) ¡i = klæde (sig) på [jf. pkt. 4.1; Samsø, desuden $Tved] a hå ¡nø϶è fo·èr mæ í = jeg har lige klædt mig på. SSams.I.173. Når en Person var død, kom Naboer og Slægtninge for ¨ at lægge i Kiste. Det hed også: di ¡wa dè å fe¡ri = de var der at føre i, dvs. iføre Ligklæder. $NSamsø. \ (også:) føre sig i tøjet = d.s. han trække Huesen o fest, næ han færre sæ i Tewed = han trækker strømperne på først, når han klæder sig på. *Mols.
4.4) føre ¡igennem = gennemføre. *AEsp.VO.
4.5) føre ¡på = presse på ved fødsel (om ko og hoppe) [spor. i Midtjy´Ø og SønJy] en Ko kan "føre på", når den ligesom anstrenger sig for at kælve. ØSønJy. dæñ før ¡å¿ = den fører paa, har Veer (om Ko, Øg). $Vodder.
4.6) føre ¡til. _ a) = rigsm. ¡de før ¡eµèn¡teµ¶ ¡tÉl = det fører ikke til noget. $Torsted. _ b) = fæstne fiskegarn el. vodpose til »tælle [jf. strække x] *AEsp.VO.IV.350. *AEsp.Læsø. (hertil:) Et Vaad skulde ogsaa "føres", det tilsvarende Arbejde som at "strække" et Garn. *Tønnes.Skagen.237.
4.7) føre ¡ud. _ a) = udføre, gøre. *AEsp.VO. _ b) A ka entj førè uk (= jeg kan ikke føre det ud) dvs. kan ikke faa det sagt. *AarbVends.1935.125. _ c) = køre tørv fra tørvegraven ud til tørrepladsen [spor. i Vends]
| Ìføre | føre·kone |
| Sidens top | |