Ìfør
Èfør| Ìfør | Èfør |
Se også Ìfør (subst.), Èfør (adv., præp., konj.)
adj. _ fø¿r/fø¿è/fø·è (K 4.9, K 1.1) alm.; fe¿r $Tved; *fyer Hagerup.Angel.27. _ plur.: fø·r/Áfø·è (K 4.9, K 1.9).
1) = kraftig, svær; tyk, fedladen [Nørrejy, spredt i SønJy´N, spor. i øvrige Sønderjy] æ æ jo ¡nåk så fø¿r som i mi ¡oµ· ªdaw· = jeg er jo nok så kraftig som (dvs. lidt kraftigere end) i mine unge dage. $Torsted. (om hest:) i stærk kåmp mæ no føør bi¶n = en stærk »kamp med nogle kraftige ben. AEsp.VO. Han hæ hans fyer Lejj (el. Limmer) = han har sine føre Lemmer, er legemsfør. Hagerup.Angel.27. \ før til jorden = med kraftige ben [spor. i Vends, Ommers og Fjends]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = voksen; stor og stærk; dygtig [1641: føre folk (= fuldvoksne) SVJy (Vider.III.572); Vends (±SØ), spredt i NVJy, spor. i Han, Sall, Hards og SVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i føø¶r kòò¶l, en føø¶r pi·g = fuldvoksen karl og pige, som har kræfter til at klare alt forefaldende arbejde. AEsp.VO. de æ èn ¡fø¿è ¡kå¿l ¡ham, de æ ¡jæn¶ dæ ka hans ¡teµ¶ = det er en før karl ham, det er en, der kan sine ting. $Ål. De føst Øwt, der drebbelt uk ved Tappi, skul vi Bøn ju ha Low te a smag ¨ ja for dæj Sags Skyld osse di føer Folk, der kam dereej = den første »urt (ved ølbrygning), der dryppede ud ved tappen, skulle vi børn jo have lov til at smage; ja, for den sags skyld også de voksne, der kom derind. Vends. haçj æ fø¿r kò¿l, haçj hòr uw¶r i lom· å pij·ß i muçj¶ = han er voksen karl, han har ur i lomme og pibe i mund. $Børglum. en sku ¡itj ¡trow¶, di wa ¡fø·r ¡fòlk = man skulle ikke tro, de var voksne mennesker. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stor, dygtig (i rosende el. opmuntrende tiltale til børn) [spredt i NVJy og Hards, spor. i Fjends] "do ær æn fø¿r kå¿l" (= du er en før karl), siges til smådrenge som ros, når de have gjort eller skulle gøre noget. $Lild. Ka du gøjer de, så æ du æn fø¶r Kå¶l = kan du gøre det, så er du en stor dreng. Hards´V.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = sund, rask, lægt [spor. i Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder] Han er aldrig føer, el. han har ikke en føer Dag, dvs. en Helbredsdag ¨ om dem, der ere komne sig af en Sygdom: de ere blevne føre igjen. Ommers (OBork.1814). hun lo¿ læµ· mæ ovèn so¿r o æ bjæn·; mæn så tu hun æ huñ¶ åp i æ s浶 te sæ, å no hår dæñ¶ slekè æ bjæn· fø¿r = hun lå længe med åbne sår på benene; men så tog hun hunden op i sengen til sig, og nu har den slikket benene rask. $Vroue. Gue Dau Sester, æ du feer = god Dag Søster! er du frisk? SDjurs (ABMarcussen.1829).
5) om ko, der er kommet af med efterbyrden [vel med tilknytning til betydning 3; spor. i Him, Sall, MØJy´SØ og Bjerre] Becher.ca.1815. AarbVet.1955´56.70. Hun æ bløwen fø¶e = Efterbyrden er kommet. MØJy.
| Ìfør | Èfør |
| Sidens top | |