førse
første| førse | første |
adv. _ føst alm.; fø÷st Vends´NV (omfattende HornsH´N, VennebjergH og BørglumH´N); fest $Anholt, $NSamsø, Mols.
1) om tid.
1.1) som betegnelse for at noget finder sted, er afsluttet etc. forud for noget andet. ¡fest fæk wi så ¡sup, ¡næ¿è wi kam ow ¡kjerk = først (dvs. som første ret af bryllupsmiddagen) fik vi så suppe, når vi kom fra kirke. NSamsø (DaDial.I.20). vi sku jo ¡føst ha èt ¡voñèn fö vi kuñ Áspo·Ï = vi skulle jo først have det (dvs. hørgarnet) vunden, før vi kunne spole. $Øsby. vi ka§pès åm å blyw føst færdi = vi kappes om at blive først færdig. $Vroue. Ved Leg o. l.: ¡Do æ ¡føst ¨ dvs. du skal begynde. HostrupD.II.1.168. _ (talemåder:) fij¶sis få·r løtjè føst = fisens fader lugter først, siges når en beklager sig over, at der er nogen, der fiser. $Hellum. ihwar tenker føøst på siin = enhver tænker først på sine (egne). Vends. De brinner føst, der æ næjst ve e Ild = det brænder først, der er nærmest ved ilden. Schade.37. føst mæ sjæl¶ å så mæ sjæl¶ å så mæ sjæl¶ i¡jæn = først mig selv og så mig selv og så mig selv igen. $Vroue. ¡di¶æ ¡bejst ¡fa·rèn, som komè ¡føst å¡stej = de er bedst faren, som kommer først af sted (dvs. som dør først). $Gosmer.
1.2) som betegnelse for et tidsrums begyndelse. ¡føst i ¡jun¶i ¡må·nèÛ, ¡så sku dæ jo grawès tÒr¶è = først i juni måned, så skulle der jo graves tørv. Thy. de æ ¡skit å veñ føst po awtenèn fo de ve·nè se ¡ne¿è vi hå fot kafè = det er skidt at vinde (i kortspil) først på aftenen, for det vender sig, når vi har fået kaffe. $Hundslund. hañ æ ¡dø¿ ¡dæ· ¡li· ¡føst i a ¡fir¶sè = han er død der lige i begyndelsen af firserne. Bjerre. \ faste forb. med andet adv. led: først af sted se sted x. _ først og sidst = altid [spor. afhjemlet] Vi wa som Jit, hwa Jen den vill, de vill den Annen aalti; / Vi wa tesammen føst aa sist, i Mark aa ve wo Maalti = vi var som et, hvad den ene ville, det ville den anden altid; vi var sammen først og sidst, i mark og ved vort måltid. Blich.EB.26. Han snakèr om sin ¡Pæ·µ både ¡føst å ¡sist = han snakker om sine penge både først og sidst. HostrupD.II.1.168. \ faste forb. med præp.: for ¡først = foreløbig. *$Brarup. Dæ blywer it bygge der forføst = der bliver ikke bygget der foreløbig. *BovMus.1989.61. _ fra først (af) = fra starten, fra begyndelsen [spor. afhjemlet; syn.: første 5.2]¡så¿nt ¡war¶ èÛ fræ ¡føst ªå¿è = sådan var det fra begyndelsen. $Torsted. No ka vi begynd· fra ¡føst a¶ e¡gjæn = nu kan vi begynde forfra igen. HostrupD.II.1.167. Wo Fa^ae aa wo Mo^we haae la^e wos de fra føst = vor far og vor mor har lært os det fra første færd. RandDagbl. 30/11 1940. (spec.:) frå føst å bèjøçj å (= fra først at begynde af), dvs. fra begyndelsen af. Vends (F.). _ fra først til sidst = rigsm. [spor. afhjemlet] vi vå ¡mæ te de he·lè fra føst te sist = vi var med til det hele fra begyndelsen til enden. HostrupD.II.1.168. _ til ¡først (også sms. til¡først) = i begyndelsen [formentlig dannet i tilknytning til tysk zuerst; spor. i SønJy´S] Te¡føst gek èt ¡gåt, mæn te¡sist gek èt ¡gal¶ = i begyndelsen gik det godt, men til sidst gik det galt. HostrupD.II.1.167 (jf. Noesgaard.DS.43). (hertil formentlig også:) de æ kon ¡føst ¡te = det er kun lige begyndt. AlsOrdsaml.61.
1.3) = tidligst; første gang [spor. i MVJy] No æ de manne Yweloer ¨ senn, a føst høør tåel om æ Suunds Amerikaner = nu er det mange herrens år siden, jeg første gang hørte tale om Sunds´amerikaneren (øgenavn til sundsbo, der foregav at komme fra Amerika, hver gang han kom ud af tugthuset). HPHansen.LF.22. Den Daw a føst sku prøw å plow = den dag jeg første gang skulle prøve at pløje. Noe´Nygård.J.32.
1.4) som betegnelse for, at noget ikke finder sted, før noget andet er gjort, indtruffet etc.; ikke før [syn.: nylig x] De bløv da avten ijen, ennen folk tov hjem, å så var ed føst, te e bojl va fobi = det blev da aften igen, før folk tog hjem, og så var det først, at gildet var forbi. AarbThisted.1946.387. Føst en hi¶el Klåk¶stå¶nd æt¶ter kam han end¶ = først en hel time efter kom han ind. HJens.HDF.33. Føst næ dær æ Nøe pofahr, / Kommer Jyden ud aa Dar = først når der er nød på færde, kommer jyden ud af dør(e). Blich.XXX.123. Ánåwè kåm om Ámera å Ánåwè kåm føst om Áawtènè = nogle kom om middagen, og nogle kom ikke før om aftenen. $Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forrest, foran [spor. i Nørrejy] ¡fest i ¡gå·Ûèn = først i gaden, dvs. ved begyndelsen af byen (Dejret). $Tved. vi ståÛ atè ¡nom¶è _ ¡a ståÛ ¡føst = vi stod efter nummer, jeg stod forrest. $Give. til børn: no eµèn »løskèn, ¡ta ¡de, de le©è ¡føst ¡få = nu ingen løsken, tag det, der ligger forrest (dvs. nærmest). $Hundslund. \ først an = d.s. han sa ¡føst ¡an i e Áklas· = han sad først, øverst i klassen. *AlsOrdsaml.61. føst ¡an i ovnen, dvs. foran i ovnen. *$Als.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vigtigst; især i forb. først og fremmest, først og sidst. No ska I da føst å sist håw·s, å si manè Tak = nu skal I da fremfor alt huske at sige mange tak. HostrupD.II.1.168.
Forrige betydning - Næste betydning
4) som betegnelse for, at noget (udtrykt i en tids´ el. betingelsesbisætning) er afgørende for, om noget andet (udtrykt i hovedsætningen) kan finder sted el. ej. nær føst det slaar ind med o bus’ af Nordowst, / saa blywer æ Brokk’ i hans Red’ = når først det begynder at storme fra nordøst, så bliver grævlingen i sin rede. Hjemmen.1. Åldt de, dæ æ frøjsen, / ska nok blyw tøj op / hvinne de føst blywe Forår = alt det, der er frosset, skal nok blive tøet op, når det først bliver forår. SJyMSkr.1938´39.20. da ¡føst è ¡ti kam så kam di jo ¡iñ ¡æñtèn di ¡så ho væt soÏ¡då·tèrè æ¬èr ¡æj = da først tiden kom, så kom de jo ind (dvs. blev indkaldt til militærtjeneste) enten de så havde været soldat eller ej. Als (DaDial.I.76). komèr wi føst ni¶èr i de, æÛèr eµèn rå¿ te¶ å kom òp ijÉn we sin ij·n hjÉlp = kommer man først ned i det (dvs. kviksand), er der ingen råd til at (dvs. kan man ikke) komme op igen ved egen hjælp. Kvolsgaard.F.17.
5) (som konj.) = så snart; straks [syn.: første 4.3] dæ war ø©·stÒ¬¶ føst wi kam eñ¶ dæ· fræ è stòw·hus = der var hestestald, så snart vi kom ind der (i staldbygningen) fra stuehuset. *Thy. ¡tre·è os ¡bo·è haj wi ¡åsè ¡føst a ka ¡håw = tredje års »bårer havde vi også, så snart (dvs. så tidligt) jeg kan huske. *$Storvorde. føst a kam ¡te¶ å go i ¡skuèl = lige da jeg kom til at gå i skole. *$Storvorde. Føst wi kam te Bueret, fæk wi no baadde Brø og Brændvin = straks vi kom til bordet, fik vi nu både brød og brændevin. *Schak.V. (Ord&Sag.1997.45).
| førse | første |
| Sidens top | |