først
første·dråber| først | første·dråber |
adj., num. _ fø·st/Áfø·st (K 1.9) alm.; fø÷st Vends (også føst ´S); føst Læsø, Han, Him, MVJy (± Hards´V), sideform på Mors og i Ommers´V; fe·st Anholt, SDjurs, NSamsø.
1) = tidligste. di ¡føst ¡plåw· ¡a ka ¡hå·w di wa a ¡ja¿n = de første plove, jeg kan huske, de var af jern. $Storvorde. Den Plæt, hwor en treppet di føøst små Skredt, / den søger æ Tanker tebååg te = den plet, hvor man trippede de første små skridt, den søger tankerne tilbage til. ABerntsen.GÆ.9. de ¡føst ¡ti¿ a kåm te sjøs = den første tid (dvs. lige efter), jeg kom til søs. $Ål. de føst a ka håw· håj di nåwèr dæ wa li©·nèndès ky·sèr = så tidligt jeg kan huske, havde de nogle (hovedbeklædninger), der lignede kyser. Skautrup.H.I.182.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forreste, nærmeste. de fe·st go¿r i bæj¶èn = den første gård i byen (når man kom ind i byen). $Tved. Hun gek ind i æ Huus, aa law hun waa kommen ind i de føhst Rom, baaj hun godaw = hun gik ind i huset, og da hun var kommet ind i det første rum, bød (dvs. sagde) hun goddag. Feilb.FH.84.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = nr. 1 i rækkefølge, rang etc. ¡nær di sku i ¡kirken ¡fe·st ¡ju·lda, ¡så sku di jo ¡åfèr te ¡præsteñ å ¡di¿neñ = når de skulle i kirke første juledag, så skulle de jo ofre til præsten og degnen. $Tved. ¡fø·st no¡væmbèr æ èt jo ¡flø§tªdaw¶ = 1. november er det jo flyttedag. $Vodder. i Skolen var der Áfø·st å Áañèn å Átrirè Ákla·s (= første, anden og tredje klasse). $Øsby. min ¡mañ hañ slap få ¨ dæñ ¡fø·st ¡kri = min mand slap for (at deltage i) den første krig (dvs. verdenskrig). DaDial.I.76. Jæn·s vel ¡hæld¶st væ ¡fø·st ¡Mand¶ ve è ¡Spröj·t = Jens vil helst være første Mand ved sprøjten, dvs. være den ypperste, den førende. HostrupD.II.1.168. a´èl e§t ha dæñ fø·st dæñ bæ·st = jeg vil ikke have den første den bedste. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (som subst.:) det første, æ første.
4.1) = i begyndelsen; tidligere [spor. i Nord- og Midtjy] de ¡fø·st a ¡tjænt ¡dÉÉr i gòr¶ri, war a ¡rɶj få ¡ma¶j = i begyndelsen af den tid jeg tjente der i gården, var jeg ræd for manden (dvs. husbond). AEsp.VO.V.42 I ha jo snaar dovvelt saa møj Besæt no som de føhst = I har jo næsten dobbelt så meget besætning (på gården) som i begyndelsen. PAlsted.F.37. Æ Første (dvs. i begyndelsen af kortspillet) taber han jo dygtig (dvs. mange) Penge til dem. Hards (Krist.JyF.IV.234). de ¡føst _ ja de wa fa·r ¡mi tí _ vi¬ di jo e§t flo¿ æn kal¶ = tidligere _ ja, det var før min tid _ ville de jo ikke flå en kalv (det var nemlig kæltringearbejde). Skautrup.H.I.173.
4.2) = først nu; først [muligvis ved sammenblanding med først 1.4; spor. i Nord- og Midtjy] "No kinne a dæ, aa de æ naak aasse de føst, gaat æ et vi æ it bonnen sammel, faa no blywe vi et aalle" = nu kender jeg dig, og det er nok også først nu; godt er det, vi ikke er bundet sammen (dvs. gift), for nu bliver vi det aldrig. Thomaskjær.TLH.9. næh di haaj indhøst i Fjandsherred, ¨ wa¶ed tit æ føst te æ Sallingboer di begyndh = når de havde indhøstet i Fjends herred, var det tit først, (at) sallingboerne de begyndte. AarbSkive.1916.134. (når asken er fejet af ovnbunden) ær ed de føøst, wi ka tå¶ æn skòdd å sæt brø¶ed end¶ epo = er det først, vi kan tage en »skodde at sætte brødet ind på. AarbThisted.1968.63.
4.3) (som konj.) = så snart, straks, lige da [spredt i SØJy, spor. i Midtjy´Ø og ØSønJy] Hestene blev striglet hver Dag, å ¡de mæ ¡jet om ¡måªni¶èn dè ¡fe·st ¡kå¿Ïi kam ¡op (= og det med ét om morgenen, så snart karlen kom op). $NSamsø. ¡weñ¶eñ ¡lå· sæ, de ¡fe·st wi kåm ¡u¿j = vinden lagde sig, straks vi kom ud (på vandet). $Tved. de Áfø·st de væ fråst ska vi te å Áskaw = saa snart det bliver Frost, skal vi til at skove. $Løjt. de ¡fø·st a ¡so¿ ham ku ¡a§t ¡kiñ· ham = straks jeg så ham, kunde jeg ikke kende ham. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (som subst.:) i præp.forb.
5.1) for de/æ første = foreløbig; indtil videre [spor. afhjemlet] no hå¿r a dæm· klæjèr, a ka ræj· mæ mæ få de fø·st = nu har jeg de klæder, jeg kan klare mig med indtil videre. $Lejrskov. de blywèr e§t ¡får¶ æ ªfø·st = det bliver ikke foreløbig. VSønJy (DF.IV.21).
5.2) fra æ første = fra begyndelsen, oprindelig [jf. først 1.2] de ska ¡nåk ha væn ¡sten·ªgo϶ fra è ¡fø·st ªa¿ = der skal nok have været Stengulv fra "det første" af (fra Begyndelsen). *$Vodder.
5.3) i æ første = i begyndelsen [Sydjy (±NØ), Sønderjy (± Rømø og Fjolde); spredt i Hards´SV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i æ føst kund han ett¶ ret sie, hwa de wor, for de wor ett¶ ret lyst endno = i begyndelsen kunne han ikke rigtig se, hvad det var, for det var ikke rigtig lyst endnu. SVJy.
5.4) med det/æ første = snart [spor. afhjemlet] Kund I ¡no í kom ¡hæn å ¡se¶ te vås mæ è ¡fø·st = Kunde I nu ikke komme hen at se til os (besøge) snart (inden alt for længe). HostrupD.II.1.169. (talemåde:) mæ è ¡fø·st! de èr om træj¶ ugèr (= med det første! det er om tre uger) svaredes der undertiden, når man lover noget med det første. $Lejrskov.
6) (som konj. el. adv. led:) den første gang.
6.1) = straks (efter) [spor. i MØJy] Imorgen den første Gang skal jeg komme = strax imorgen tidlig, før noget Andet. BjerreH. De føhst gong mi bejstemuer død’, gik a te æ skjersant å spurgt fri = straks (da) min bedstemor døde, gik jeg til sergenten og spurgte fri. Horsens´egnen (JRolighed.JS.14).
6.2) = i begyndelsen, fra starten [spor. i MØJy, Ommers´Ø og Bjerre] imons den føst Gång so et uj te Rejn = i Morges så det i Førstningen ud til Regn. HidsH. de bÏøw ¡æ¬¶t ¡tow¶ goµ om daw¶n de ¡fø·st ªgoµ¶ = det (dvs. smørret) blev oprindelig æltet to gange om dagen. HadsH. Naar en aarhusianer siger: "De boede i Munkegade "den første gang", de blev gift", ligger der ikke deri, at de paagældende har været gift flere gange, men blot at de havde deres bopæl nævnte sted i begyndelsen af deres ægteskab. AarhStiftst. 10/12 1954.
| først | første·dråber |
| Sidens top | |