fad·vand
Ìfag| fad·vand | Ìfag |
subst. _ 1.stavelse: faj(·)´ alm.; fæj´ SønJy´V og ´N, SØJy´S (vsa. föj´). _ 2.stavelse: ´toµ alm. (spor. vsa. ´tuµ); ´ton, ´tom $Vodder; ´tèn STyrstrupH; ´taµ $Fjolde. _ genus: fk.
[< fransk phaéton (via rigsmål); spredt i SønJy (med tilgrænsende sogne af Sydjy), spor. i SSlesv]
= let stadsvogn. Alle bønder havde en "fin" vogn, en "fajton" med to sæder, det ene "baglæns" og foran en "buk" til kusken, så der var plads til seks i alt. Sundeved (PBeck.UM.59f.). Vi kyæ sen i e Arbesfiævun, den va guj nok ¨ Anmaj vild’ hælle astæj i e Fajtung, hun hæ jo oldtid væt sånt e lidt højt o en = vi kørte så (på fødselsdagsbesøg) i arbejdsfjedervognen, den var god nok; Annemarie ville hellere af sted i faetonen, hun har jo altid været sådan lidt fin på det. HAlsinger. (JyTid. 21/8 1949).
| fad·vand | Ìfag |
| Sidens top | |