Ìfage

Èfage

Se også Ìfage (adj.), Èfage (verb.)

Çfage

verb. _ få·© Hards, SVJy; *fa·© $Tise.

[< Ìfage]

 Næste betydning

1) (upersonligt) = haste [spredt i Hards´S og SVJy´N, spor. i ældre kilder fra øvrige Jyll] Vends (Røst.1808). De få·ger wal et¶, bøw¶ dæ (= det haster vel ikke, bøj dig) (dvs. sæt dig), men den fremmede Kone svarede: Næj¶, a mo et¶ bøw·, a ska stræ·f o hjem¶ (= nej, jeg må ikke sidde, jeg skal skynde mig hjem). AarbHards.1941.124. Nej, han kunde da godt blive ¨ det fagede ikke saa stort for ham (= han havde ikke så travlt). Krist.JyF.V.348. \ (også) = skride, blive til noget (om arbejde) [spor. i yngre kilder]

 Forrige betydning

2) (om person) = fare omkring; have travlt [spor. i Hards´S og SVJy´N] "han faager omkring", (siges) om een som for planløst rundt. HammerumH. hwa få·©èr du at§èr = hvad har du travlt med. HPHansen.Opt.

Ìfage	Èfage
Sidens top