![]() | ![]() |
Se også Çfage (verb.), Èfage (verb.)
adj. _ fa·© Nordjy (dog faa·g Schade.51); få·© Midtjy, SVJy; fa·©/fa·ch (K 4.2) Sønderjy (dog fa·©è $Mandø).
[< gammeldansk fage; fortrinsvis i ældre kilder]
1) = hurtig; forjaget; pludselig; tidlig; især som adv. [MØJy´NØ, spredt i øvrige MØJy og NDjurs (med tilgrænsende egne af Ommers), i MVJy´SØ samt i VSønJy (med tilgrænsende sogne i SVJy og ØSønJy), spor. i øvrige Jyll; se kort]
![]() | ![]() ![]() |
en mand kom kørende i trav; da sagde en gammel kone: a tøw¶s e¶t han plæjèr o væ så få·© o èt (= jeg synes ikke han plejer at have så travlt). HPHansen.Opt. èn ¡fa·©è ¡dø¿ø = en pludselig Død. $Mandø. (som adv.:) Blev Aksene paa den tomme Bygager tildelt en enkelt Kone, tog hun det ikke saa fage, men gav sig god Tid og tog hvert Aks med. NMCarls.VestslesvS.59. han mått fach hen (= han måtte fage hen), dvs. tidlig dø. Kok.DFspr.I.286. _ (talemåder, med varianter:) i e·Ûèn å dre§kèn æ han så få·©, dærfor æ han så spes tebå·© = til at æde og drikke er han så hurtig, derfor er han så spids tilbage (dvs. har han så spids en rumpe). SVJy (F.). Han er så fåg o æ Præjken, te han ær ve¶er å löv i æ Røw¶ o æ Præst (= han er så forhippet på prædikenen, at han er ved at løbe i røven på præsten), om unødig Hast. PKMadsen.Opt. _ (hertil:) Do æ så "kom te fååg" (= du er så kom´til´fage). VLisbjergH. (Sgr.I.190). \ (spec.:) komme nogen for fage på (el. lign.) = komme uventet for vedkommende, overraske vedkommende [spredt i MØJy, spor. i Ommers] di æ komèn mæ få få·© o¿ = de er kommet før ventet, for tidligt. ØLisbjergH. Krist.FK.71. A kam ham få få·© epo¿ = Jeg kom ham for fage paa ¨ for Ex. om en Tyv, man har set i færd med at stjæle ¨ inden han fik Lejlighed til at slippe bort. StøvringH (Ommers).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = opfarende, hurtig til at blive fornærmet el. vred [spredt i VSønJy] Do er oltins saa fag, dvs. handler uden at tænke. TønderH (Saxild.ca.1848). di ¡æ så ¡fa·©è ¡i¿ èt = de er så fage i det, (sagt) om Folk, der let bliver fornærmede. $Mandø. (som adv.:) Smaa Ord, smaa Ord, Niels. Tag det ikke saa fage. NSvends.S.201.
3) (som adv.) = snart; med det første; især i forb. (lige)så fage [spor. i Vends´N, MØJy´N og ØSønJy] a skal eñtj kom i djær huks så fa·© = jeg skal ikke komme i deres hus med det første. Vends (F.I.686). Nu havde Præsten lovet hende en ny Kjole, saa fage Kræmmeren kom. Krist.FM.30. Skovrøy.LM.62.
![]() | ![]() |
Sidens top |