Çfag

Ìfage

Se også Ìfag (subst.), Çfag (subst.)

Èfag

subst.

[jf. nordsjællandsk fag (ØMO.), muligvis også norsk dialekt fagg (= bylt etc.); forældet]

(talemåde:) I Maj æ Stujen væst men Fagen bæst = I Mai er Studen daarligst, men Rødspetten bedst. *NSamsø. En gårdejer (født ca. 1880) har oplyst, at hans far og farfar, der fiskede ¨ sagde: Når skoven er grøn, så er fa©¶èn skøn. *$NSamsø.

Çfag	Ìfage
Sidens top