fagt
fagter| fagt | fagter |
verb. _ *fawt alm.; fa©§t $Tvis.
[< fagter; spor. i MVJy´V og SVJy´NV]
= gøre fagter; slå ud med arme og ben. Han fawter ud i Luften: De Armbevægelser, man gør, naar man leger Blindebuk. En Blind fauter. Sall.
| fagt | fagter |
| Sidens top | |