fasse
Çfast| fasse | Çfast |
Se også Çfast (adv.)
adj. _ udtale »kort (med note); desuden fåst spor. i Hards (muligvis ved sammenblanding med Çfast). _ plur.: u.end. alm.; fa÷st Vends, $Hostrup; få·st NVJy, Han´V, Djurs (±NV og SSamsø); Áfa(·)st TonalOmr (K 1.9). _ komp. og sup.: (´er K 6.2:) fastè/fåstèr (etc., analogt med plur.).
\ Ìældre fåst, yngre fast
1) = fastgjort, fæstnet; især som adv. efter en lang række verber (med tryktab), fx: slå/binde ¡fast, gro ¡fast, holde ¡fast. Disse "løse Sten" (som »sænk på flyndergarnet) skulle tages af, hver Gang Garnet var paa Land ¨ (omkring) 1900 hittede man paa at bruge "faste Sten", som sad i en lille Lærredsklud og var bundet paa Undertællen (af nettet). HimmerlKjær.1946.207. på store gårde havde de fast bænk yderst ved væggen (i opholdsstuen; modsat løs bænk). $Ræhr (jf. fast »seng, fast »lang·vogn). _ (talemåder:) ¡fe¿è ¡flæsk å sto·r ¡o¿r, ¡de blywè ¡it ¡læt serèñ ¡fast i è ¡haÏs = fed Flæsk og store Ord, det bliver ikke let siddende fast i Halsen. SønJy. (overført:) han serèr fast i æ saj¶èl (= han sidder fast i sadlen), er en velstående mand. VSønJy (F.III.139).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sammenhængende; hård. Så war mæçj ænle no ¡ni¶r te de jawn å fa·st TÒrrejo¶r = så var man endelig nået (gennem den løse »overjord) ned til det jævne og faste tørvejord. AEsp.GG.12. Polkatrøjerne og Undertrøjerne blev ikke »valket, for så blew di få ¡få·st å få ¡stiw (= for så blev de for faste og stive, i strikningen). $Vejrum. (om kis, brugt til udbedring af landevej:) de læt sæ ¡kø·r så ¡fast såm æn ¡loªgo϶ = det lod sig køre saa fast som et Logulv. $Vodder. di sku jo ¡ne¿r å è ¡fast = de skulle jo ned på det faste (dvs. ned på den faste grund) med »Syldstenene (som støtte for et hus). $Vodder. \ (overført, om person) = tætbygget [spredt i Nørrejy]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = afgjort; sikker. gy èn ¡haj¶l ¡fåst = gøre en handel fast, afgøre den endeligt, gøre den urokkelig, uomstødelig. $Torsted. No var de Én fast sag, de fanÉn sku¬ ha dÉ sist uv å skvòl = nu var det en sikker sag, at fanden skulle have den sidste ud af skolen (dvs. som blev færdig med den "sorte skole"). Grønb.Opt.199. (som adv.:) Da do jo haar faast bestæmt, do vel ha di Kaaren = da du jo har bestemt en gang for alle, at du vil have din Karen. Thybohist.8. (talemåde, med overgang til betydning 4:) en fast tro¶w å en fast lön¶, de ær, hwa mæ ønsker bön¶, som Hwòl´Stijne sòòe, he sæn war bisser = en fast tro og en fast løn, det er hvad man ønsker (sine) børn, som Hul´Stine sagde, hendes søn var bisser (dvs. landstryger). AEsp.VO.
4) = fast gentaget; varig (i henhold til aftale, sædvane etc.); især i forb. fast pris, fast løn. han ¡komè nu ¡få·st ¡daw· i è ¡o·© = han kommer nogle bestemte dage i ugen. $Torsted. (som adv.:) sælge fisk fast = til fast pris. AEsp.Læsø. è ¡hø·st¡pi©èr ¨ ¡di wa ¡så¿tjè ¡stej¶ ¡fåst åm ¡hÒst fu ¡æñtèn ¡trí hÉlè ¡fi·r ¡då·lèr = høstpigerne, de var sådan fast ansat om høsten (dvs. ansat for hele høsttiden) for enten 3 eller 4 daler. Thy.
| fasse | Çfast |
| Sidens top | |
}){kind=link}