Ìfast
fast·agtig| Ìfast | fast·agtig |
Se også Ìfast (adj.)
adv. _ udtales alm. som »Ìfast; fåst MVJy.
[opr. samme ord som Ìfast, jf. ODS.IV.796; fortrinsvis i ældre kilder]
1) = hurtigt [spor. afhjemlet] Han brugte pengene, lige så fast han tjente dem. Mors. (ved fiskeri:) Naar Bakkerne hales ind ¨ lyder Ordrerne tillige, saasom: "Et faaster!" = ikke raskere. Holmsland (SprKult.XVII.71). æ kan Áitj få jæn Ájænèstè Áblom te å ªgro· i e Áviñèrè, di gæ ªu·è få mæ Áliså ªfast (el. ªrask) = jeg kan ikke få en eneste blomst til at gro i vinduerne; de går ud for mig ligeså hurtigt. $Rise.
2) (om ur:) være/gå (for) fast = gå for hurtigt, være foran, vinde (modsat gå »sagte) [NVJy, Sall, Hards (med tilgrænsende sogne af Fjends´N), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Æ Klåkk æ töl¶, / så æ¶en jo møj¶ få fåst = klokken er 12, så er den jo alt for mange. PæØwles.JyVV.28. (hyrdedrengen skulle op kl. 4 om morgenen) aa wa æ Behswæjle, bløw dæ tal en Staans Tih fahr, aa æ Klaakk wa faast, saa wi wa dule = og var det »bissevejr, blev der kaldt en times tid før; og uret var foran, så vi var (morgen)duelige. AarbMors.1926.90. (talemåde:) Nær æ Klåk ær fåst, de ær Tæjn te dygtig Fålk = når (stue)uret går for hurtigt, så er det tegn på dygtige folk. Hards (Røjkjær.Opt.).
| Ìfast | fast·agtig |
| Sidens top | |