fast·agtig
Çfaste| fast·agtig | Çfaste |
Se også Çfaste (verb.)
subst. _ få·st alm. i Nørrejy; også fò·st Vends; fa·st/Áfa·st (K 1.9) Sønderjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Læsø, spor. i Vends.
= tiden mellem fastelavn og påske. Min Bæstemuer hon tu Wåsler dæ¶j Awwten ¡de Nytj blÒw tæn¶tj, der jik e¶j i Fòòsten = min bedstemoder hun tog varsler den aften, det »ny blev tændt, der gik ind i fasten. AEsp.GG.43. I Fasten var vi hveranden Søndag og hveranden Onsdag til Overhøring i Kirken. KThuborg.Harboøre.277 (jf. faste·onsdag). I è ¡Fa·st vå dæ ¡Kir·èk ¡væ ¡Vånsda, så katèkè¡se·r e ¡Præst mæ è ¡Bø¶n å è ¡Gol¶ = I Fastetiden var der Gudstjeneste hver Onsdag, så katekiserede Præsten med Børnene på Gulvet (på Gangen i Kirken). HostrupD.II.1.120. ¡nøj¶osªnøj¶ ska æn go i få·st mæj = »nytårsny skal man gå i faste med (dvs. påbegynde fasten). Skautrup.H.103. no fa¬¶ få·st, så hå wi syw¶ u©èr te pu·èsk = nu falder fasten, så har vi syv uger til påske. $Agger. i få·stèn, da mot wi ¡et ¡då·ñs = i fasten, da måtte vi ikke danse. $Tved. I Fasten maatte der ikke holdes Lystighed eller spilles Kort. Ussing.Erritsø.67. _ (i adskillige talemåder, fx:) Den, der skommer (Flød) i Ywl (= jul), ska sult i Fast. AarbHards.1930.118. Dæn dær hiµèr Linnen uÛ i Ywl hæjèr Nøjesdaw ska klæ Lik i Fåst = den der hænger linned ud i jul eller nytårsdag, skal klæde lig i fasten. Vestjy. E Mærkenskærester frys hen i e Faste = markedskærester fryser bort i fasten (dvs. forelskelsen svinder bort). Kok.Ordspr.13. Hvem der sliber i e Melldau (= mellemdagene, dvs. dagene mellem jul og nytår) skal flaa i Fast¨; der vil da dø et Kreatur. Ussing.Als.119 (jf. Grüner´Nielsen.LGD.179).
| fast·agtig | Çfaste |
| Sidens top | |