Ìfaste
faste·fog| Ìfaste | faste·fog |
Se også Ìfaste (subst.)
verb. _ udtales alm. som »Ìfaste; fåst $Læsø; også *fo·st spor. i MØJy´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også få·st hhv. få¿st spor. i Midtjy og SVJy; fa·st hhv. fa¿st $Vodder. _ præs.ptc.: ´èn/´èñ (K 4.4) alm.; ´i Vends, $Læsø, Samsø.
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] de er entj su¶ skön¶t å sku fòòst, nær di ajjer É¿r = det er ikke særlig rart at skulle faste, når de andre æder. AEsp.VO. Dæ ku et¶ væ Tå·l åm åndt, hind di sku i dje suet Klæj¶er. Dæ·rimuer såt di dæm u¶r øwer dænd¶ gam·el skik, te en sku go få·stend te Åldt¶ers = der kunne ikke være tale om andet, end at de skulle i deres sorte klæder (når de skulle til alters); derimod satte de sig ud over den gamle skik, at man skulle gå fastende til alters. TKrist.BT.130. a ka ¡si¿ de it æ meniµèn te a ska go fa·stèn hiè ¡fre¿ = jeg kan se, at det ikke er meningen, at jeg skal gå fastende herfra (siges lige før man sætter sig til et veldækket bord). $Hundslund. Da èr a no§t få·stèn (= da er jeg nu ikke fastende), siger man, når man har spist sig godt mæt. $Lejrskov. En ka nåk se¶ å¶ ham, te han fa·stèr í = Man kan nok se på ham, at han faster ikke (= han er svær). HostrupD.II.1.120. _ (talemåder, med varianter :) Ptej _ faa·stin (fastende) saa· e Ræv, han haa·d bæt 18 Gjæs = føj, fastende, sagde ræven, han havde bidt 18 gæs. Schade.127. Py´y, fåsten, sååed æ mand, han håed spi¿st sin syw¶ ¨ panndkage = pyh, fastende, sagde manden, han havde spist sine syv pandekager. Krist.Ordspr.405. \ faste forb.: på fastende hjerte = rigsm. hwo ¡manè fastè¡Ïaw¶nsªbåÏè ka ¡do ¡spi·s po ¡få·stèñ ¡hja·t = hvor mange fastelavnsboller kan du spise på fastende hjerte. $Houlbjerg. èn mo e§t hø·r æ kukèmand o få·stènd hja§t, få så vel èn dø¿, ind æ or ær om· = man må ikke høre kukkemanden (= gøgen) på fastende hjerte, for så vil man dø inden året er omme. Herning. dæñ¶, dæ nyj·st èpo få·stèn hja·t, sku blyw fu¬¶ eñèn aw·tèn = den, der nyste på fastende hjerte, skulle blive fuld inden aften. Kvolsgaard.L.32. dæn¶, dæ sjøµèr po få·stèn hja·t, ska ro·l enèn aw·tèn = den, der synger på fastende hjerte, skal græde inden aften. Skyum.Mors.II.15. _ på fastende hu = på fastende hjerte [spor. i MØJy´S] _ fastende »ræge = fastende spyt (se ndf.). naar et Led ¨ var ophovnet, skulde det gnides godt i "fò·sti rÉ·". *$Børglum. _ fastende spyt = spyt om morgenen, før der indtages mad eller drikke; anvendt som husråd mod vorter og lign. [spor. i Vest- og Sønderjy] Mor rådede mig til at smøre "ormen" (en ringorm) med få·stend spøt; det gjorde jeg, og så blev jeg kureret. HPHansen.HÆ.75. Áfa·stèñ ¡spøt få ¡vo·rtè = fastende spyt (anvendtes) for (dvs. mod) vorter. $Øsby.
2) fastende (præs.ptc./adj., i afledte betydninger).
2.1) = ædru [spor. i Vends] haçj gor å pem·pèr å æ hwitjèn fu¬¶ hɬè fò·sti = han går og pimper og er hverken fuld eller ædru. F.II.825. ¡manèr å dæm·, dèr ha wat ¡ful· å bè¡jøçj· ªmæ, war i¡lywal bløwn ¡fò·sti = mange af dem, der havde været fulde til at begynde med, var alligevel blevet ædru. $Børglum.
2.2) = (for) fersk (om mad) [spor. i LundtoftH (ØSønJy)]
2.3) = mærkelig, besynderlig [Læsø] de wò nò ¡fåsti ¡nò· = det var noget tosset, mærkeligt noget. AEsp.Læsø.
| Ìfaste | faste·fog |
| Sidens top | |