figl
figler| figl | figler |
verb. _ med sideformerne fægle, fikle, fikke¡lere. _ (l/Ï K 4.8:) fe©èl, fe©·l alm. i Nørrejy; fe÷©l Vends, Læsø; fæ©·l ØHanH; fe§kèl/fikèÏ (K 1.4) HammerumH (HPHansen.Opt.), SVJy, NTyrstrupH (SØJy), SønJy´N; ÁfichèÏ TonalOmr (K 1.9); fekè¡le·e, *figgelere (især i betydning 3) VSønJy´S, sideform i NTyrstrupH (SØJy), SønJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; fe©·lè $Voldby; fe§kè¬ SVJy; Áfichè¬t $Bov. _ generelt: bøjning af fikke¡lere se ´ere.
[jf. norsk dialekt fikla (= kludre), svensk dialekt fikkla (= kludre, hykle)]
1) = fumle, kludre; skære, hugge, sy etc. på sjusket måde [spredt afhjemlet] hwa ær´e do stor å fegler mæ, det klommerhue! = hvad er det, du står og fumler med, dit klummerhoved! AEsp.VO. a stoj o fik’lt ve æ da’r o ku e’t fo·n åp = jeg stod og fumlede ved døren og kunne ikke få den op. HPHansen.Opt. Det varede noget, inden jeg lærte at fælde et træ, så stabben (= stubben) blev glat og vandret; i begyndelsen "figelt" jeg (dvs.) ramte ikke altid det rigtige sted med øksen ¨ hvorfor stabben blev ujævn og skæv og delvis flænset ned ad siderne. PBeck.UM.71. (vbs.:) Hine Tiders Husflid var af en grundigere og bedre Slags end Nutidens moderne. "Alt det Figgeleren og Stiggeleren (rent og skært rimord!) bringer ikke meget", sagde en gammel Kone. AJMarcussen.Rødding.113f. \ (spec.) = spise langsomt; »tægle. de sad og ¡fe·©èlt ¡mæ¿ èt (= spiste langsomt) og kunne ikke blive færdige. *AEsp.Læsø.80. \ (overført) = tale dårligt; ikke kunne få en ting sagt [spor. afhjemlet] de havde en fejl på snakketøjet, for de feglede og kunde ej udtale ordene ret. Krist.Anholt.117. Han waar ligg ve o fo ’et saae, o saa stor han der o fegler o kommer ingen Vejj i ’et = han var lige ved at få det sagt, og så står han der og "væver" og kommer ingen vegne med det. KJKrist.H.29.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = opføre sig uhæderligt; snyde, lyve [Vends (±NØ), Han´Ø, Him (± NV), Ommers, MØJy´NØ; spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Ìfifle 2]
 |  Tæt afhjemlet |
mens Konen var ude i Køkkenet, kunde hun gennem en Aabning i Døren iagttage, at Juliane (en natmandskvinde) sad og stak et Klæde til sig. Da Konen kom ind, bemærkede hun til Juliane: "Du sidder vel ikke og fegler herinde?" "Nej", sagde denne indigneret, "vi ere alle ærlige Folk". AGaardboe.NV.37. Og Arrestforvareren, som han havde spillet Kort med, havde han faaet Held til at faa snebbet (= blanket af) ¨ Øvrigheden skuld vel vær den sidst til at feggl i Kvot (= snyde i kortspil), hva! HansPovls.HF.152. En Lussibror (er) en der vil ¨ fegle, (dvs.) fordølge sandheden eller stikke noget under stolen, enten for egen fordels skyld eller for ikke at fornærme andre. Him.
3) = fedte, snakke godt (for nogen); indsmigre sig (hos én) [ØSønJy (dog kun spredt i ´N), Als, spredt i VSønJy og SVJy´S (± Vadehavsøerne), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
den som kand vel fichle og hychle for andre = den der rigtigt kan fedte og hykle for andre. SVJy (Anchersen.ca.1700). Han feggel omkring mæ hind saa læng, hun gjek ind o et = han snakkede godt for hende så længe, at hun gik ind på det (dvs. hans frieri). SVJy. Den pi·ch fåstau å fichel få hinj fa·, så kunj hun få va hun vill = den pige forstod at snakke godt for sin fader; så kunne hun få, hvad hun ville. ØSønJy. \ (også) = flirte, "kæresterere" (med nogen). Å no va vi jo knap nåk kommen ind (glemt: a?) e Dø, fø Katrinmaj begyndt å fichel mæ Håns Jøssen = og nu var vi jo knap nok kommen ind ad døren, før Katrine´Marie begyndte at flirte med Hans Jessen. HAlsinger. (JyTid. 11/1 1953).
| figl | figler |
| Sidens top | |