fjerde·års
fjerding·kar| fjerde·års | fjerding·kar |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9; overalt også yngre former med ´æ´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Hostrup og $Bov (i betydning 2), sideform i Bjerre (i betydning 3). _ afvigende bf.: ¡fjariªi¿ $NSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er Samsø.
\ Ìogså fjærèµ, men vist altid som yngre form; Çspor. også fjarèµ; Èi ældre kilder på Djurs også fjærin, *fjerrind, fjæreñ; ¢syd for linjen A_A ofte optegnet som enstavelsesform: *fjerng, Áfjærµ, Áfjæ·µ; nordfor ses dette sj. og kun i tryktabsforb. under betydning 1.
[< Èfire; syn.: fjerrild, fjerdedel, fjerdepart, kvart]
1) = fjerdedel, kvart [spredt nord for rigsgrænsen] Her brugtes kun den sammensatte Harve, som bestaaer af 4 Dele, kaldte Fjerdinger. Schade.Mors.289. (vejrregel:) væn dæñ ¡føs·t Áfjærèµ Ámå·n dæñ ¡åwè ¡spe÷s, dæñ kañ ¡læ÷k ¡ne·èr i dæñ ¡næ·è, de gi·èr æn ¡skit Ámå·nèt = når den første kvarte (ny)måne(s) øvre spids kan lække ned i den nedre, det giver en skidt måned. ØSønJy. (talemåde:) De æ got, næ de gammel ka nov de Ny ¨ saa· e Kuon, e Gæjsling jæpped i e Skaa·l den gaang hun koged den sist Fjæring´Goos = det er godt, når det gamle kan nå det ny, sagde konen; gæslingen pippede i skallen, dengang hun kogte den sidste fjerding gås. Schade.113. \ faste forb.: fjerding ¡gris/¡flæsk = kvart slagtet gris [jf. betydning 2 ndf.; Nørrejy, spredt i Sønderjy nord for rigsgrænsen] _ fjerding ¡vej/¡mil = ca. kvart mil, dvs. ca. 2 km [spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Vestjy] ¡mi·n ¡fø·¡hjÉm¶, ¡dæñ¶ ¡le©¶èr èn ¡be§tè fjær赡wÉj ¡ø·stèn fu ¡hån·stè ¡kjÉr·k = mit fødehjem, det ligger en lille (dvs. knap en) kvart mil øst for Hansted kirke. Thy. _ fjerding ¡år = ca. kvart år, et kvartal [spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Vestjy] (sagt til præst:) nærensti en for saaen en Predken teliws, som De awlevire, saa kan en osse nok bjerre si i en Fjerringaar = når man får sådan en prædiken (sat) til livs, som De leverer, så kan man også nok klare sig et kvart års tid. JJacobsen.B.19. de ær wo túr te¿ å be¡tå·l æ a¡vís i næjst fjær赡o¿r = det er vor tur til at betale avisen (to familier holder i fællesskab) i næste kvartal. $Vroue. dè mawè fjærèµ ¡å·è (= det magre Fjerdingår) kaldtes Tiden fra Oktober til Juleslagtningen, fordi Slagtemaden da var "slidt op". $Bov. Tiden fra Allehelgensdag til Hellig tre Konger, evt. Kyndelmisse, kaldtes ofte for ¨ "de fe·e Fjærringaa·e" (= det fede kvartår). Sundeved.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fjerdedel af slagtedyr (nord for en linje Ringkøbing_Århus typisk af en gris, sydfor typisk af en kalv, men stedvis også af ko, lam, får, gås etc.); ofte med tilføjelse (af arten fjerding ¡gås etc.) og da henhørende under betydning 1; jf. tydeliggørende sms. som grise·fjerding, kalve·fjerding, ko·fjerding, lamme·fjerding, bag·fjerding, for·fjerding, frem·fjerding [spredt afhjemlet nord for rigsgrænsen] Kalvens Deling var meget enkel: fire Fjerdinger, to For´ og to Bagfjerdinger. Slægtninge og nære Naboer fik ofte en Fjerding, der jo saa blev gengældt ved en senere Lejlighed. MØJy. _ (spøgende, overført på menneske:) læt så di fjæreµèr = let så på bagdelen! (dvs. op og stå!). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (som rummål) = kvart tønde (øl, smør; korn, kartofler, frugt, salt etc.) [spredt afhjemlet nord for rigsgrænsen] de sku¬ ej"t blyw te møj¶, åm di òså ku sæ·l æn wòl É¿© hɬèr æn fjærèµ smÒr æn g嵶 imɬ· = det skulde ikke blive til meget (i rede penge), om de end kunde sælge en ol æg eller en fjerding smør en gang imellem. Kvolsgaard.L.83. èt Áfjæ·µ Áæ·fi¬ = et fjerding æbler. $Løjt. (spøgende:) en grov, stor Lærredspung, _ A tænker, den kund’ rumm’ en lille halv Fjerding (der tænkes nok på Ô fjerdingkar korn). Gejlager.NHF.109.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = beholder der kan rumme (ca.) en kvart tønde (jf. betydning 3); jf. tydeliggørende sms. som gryn·fjerding, smør·fjerding, øl·fjerding [afkortning < fjerding·kar 1; spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] (skifte 1810:) En eege Øl´Tønde ¨ 2 Fjerdinger og et Bærkar (dvs. »bære·kar). HimmerlKjær.1918.109. Torsk og Kuller ¨ bliver for det meste nedsaltede i Fjerdinger til Vinter´Provision (= ´proviant). Grüner´Nielsen.LGD.77. (talemåde, jf. fjerding·kar:) Hañ ska ha hans Fjarriµer mæj, får hañ hår iµen Ski§p = han skal have sine fjerdinger med, for han har ingen skæppe (dvs. han skal snakke med, skønt han ikke har forstand på sagen). Røjkjær.Opt. \ (i spec. anvendelse:) slo te ¡fjaªri¿i (= slå til fjerdingen), dvs. slå Katten af Tønden. *$NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (som vægt) = kvart pund (dvs. 125 g); anvendt på kolonialvarer, navnlig kaffe(bønner) [afkortning < fjerding(s)·pund; spor. i Øst- og Sønderjy] Høkeren: Skal det være et Fjerdedels eller et Ottendedels Pund Kaffe? (konen, som ikke kan klare brøker, svarer:) "Lad det nu blyv’ ved et Fjerring, for nowe skal e’n ha, men nowe skal e’n pinde aa undvær’" (= lad det nu være nok med et fjerding, for noget skal man have, men noget skal man pinedød også undvære). SJyAarb.1941.219.
Forrige betydning - Næste betydning
6) (som flademål) = (opr.) fjerdedel af en »helgårds jordtilliggende [< ældre dansk, jf. NK.XXX.234ff.+225ff.; Samsø; forældet] Fierding ¨ Paa Samsø et eget Jordmaal, der omtrent udgiør 2 Tønder Hartkorn. Enhver Byes Jorder ere delte i et vist Antal Fierdinger, hvoraf 1Ô, 2 eller 3 udgiøre en fuld Gaards Jord. En Fierding Jord deles igien i 4 Lutninger (jf. lutning x). Molb.110. i ældre tider inddeltes jorden her i fjerdinger og ottinger. En fjerding er omtrent 30 tønder land. Samsø (Sgr.V.22). \ (også:) som afkortning af fjerding·bol, fjerding·gård, jf. Ìbol 2, hel·gård.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = fjerdedel af større sogn, el. lign. (anvendt som administrativ enhed) [spor. afhjemlet; forældet] Han skulle to gange om året køre den lange rejse til amtsstuen i Hjørring med skatterne og skattebøgerne fra sit (sognefoged)distrikt, sin "fjerding". DronninglundH (Vends; AndChrist.MN.18). KThuborg.Harboøre.66. (spec.:) I Hyrup var der 2 Fjerdinger: æ ¡syñèªfjærèµ og æ ¡nåÁfjærèµ. Når der var Begravelse, fulgte Bønderne fra samme Fjerding, ikke fra den anden. Angel.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = kvarter; (ca.) kvart time [afkortning < fjerding·stund; spredt i SønJy (±N), spor. i Angel´N; fortrinsvis i ældre kilder] e klok vantes en fjerring i tre = klokken mangler et kvarter i tre. Sundeved. MartinNHansen.KK.29.
9) = kvarter, månefase [vel afkortning < forb. fjerding måne, jf. betydning 1; spor. i SønJy] fø·st fjærèµ, si·st fjærèµ, om Maanens "Kvarter". Sønderborg.
| fjerde·års | fjerding·kar |
| Sidens top | |
}){kind=link}