fjerding
fjerdings·pund| fjerding | fjerdings·pund |
subst. _ afvigende 1.sms.led: fjarèn´/fjærèn´ spredt i Nordjy samt i Midtjy´N og ´Ø; også (yngre) fjærè´ Djurs; Áfjær·´ $Bov, Sønderborg, sideform på Sundeved; overalt også yngre udtale med ´æ´Ì. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®kår/´®ka(r) alm. (med samme vokal som kar); også ´®kè MVJy, SVJy, MØJy (±N, i ´S vsa. ´®gè).
\ Ìdenne udtale synes mere alm. i Nørrejy end ved det usammensatte fjerding, måske under indflydelse af rigsmål.
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy nord for rigsgrænsen]
1) (som rummål) = kvart »skæppe, dvs. ca. 4,5 l (korn, salt, kartofler, frugt etc.). Mange Steder kaldtes Daglejeren "Tøndetærsker", og han fik en vis Del af det aftærskede Korn: 1, 2 el. 3 Fjerdingkar af hver Tønde. MØJy. Piger og Karle havde som en Del af Lønnen et Faar græsset og fodret med samt dets Lam, og et Fjerdingkar Hør saaet sammen med Husbondens. AarbVends.1929.193. (spøgende talemåde:) Dawle Stytt (Støtte) æ bæjjer (= bedre) end ed Fjerringka’ Pærer. Djurs.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = målekar el. anden beholder, der kan rumme (ca.) en kvart »skæppe. et ¡fjæriµkår var af træ, smallere foroven end forneden og forsynet med et lille jernøre på hver side. Vends. èt ¡fjærèµkè ¨ kan være ju¡sti¶ert (= justeret), dvs. forsynet med (stempel i form af) kgl. krone. Bjerre. (talemåder:) de fuller intj i met fjærrengkår (= det fylder ikke i mit fjerdingkar), dvs. det gavner ikke mig. Vends. Han kan jo saa manne (viser), som der er Ærter i en Fjerdingkar. Aakj.LH.29. \ (spec.:) have sit fjerdingkar med, komme med sit fjerdingkar, lade sit fjerdingkar gå med (el. lign.) = give sit besyv med, blande sig (skønt man ikke har forstand på sagen, skønt det ikke vedkommer en, etc.) [Nordjy, MVJy´N, spor. i øvrige Vestjy og i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Schade.53. Skal do åssæ ha det Fjærrenkår mæ, siges til større Børn, naar de blander sig i de voksnes Samtale. Vends. _ (den pågældendes inkompetence kan understreges ved forskellige tilføjelser, fx:) Han ska osse ha hans Fjerringkar mæ al·vejjen, de kommer aa hans Skip’ æed hjem’ = han skal også have sit fjerdingkar med allevegne; det kommer af, (at) hans skæppe(mål) ikke er hjemme. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (som værdimål) = kvart skæppe »hartkorn. æ go¿r ær o tåw¶ tøñèr, trej¶ ski§pèr, æn fjærèµkar ¨ å ha¡lañèn albom = gården er på (dvs. vurderet til) to tønder, tre skæpper, et fjerdingkar og halvandet »album (hartkorn). $Tvis.
4) = fjerdedel (af noget) [vel spøgende "baglænsdannelse" fjerding 3´4 > fjerding·kar 1´2, modsat afkortningen fjerding·kar 2 > fjerding 4; spor. afhjemlet] fæm Fjarringka Vej nueren faa Borembrow = fem fjerding(kar) vej nord for Borum bro. PJæger.G.1 (og flere steder). saaen et Fjærringka Oer ætte a wa bløuen pærmetieret = sådan et fjerding (´kar) år efter jeg var blevet hjemsendt (fra militeret). PJæger.Y.29. (spøgende:) Han haa æ ordenlig Fjerdingkar = han har en ordentlig (dvs. stor) bagdel. Djurs.
| fjerding | fjerdings·pund |
| Sidens top | |