fjermerfjerne

fjerm·håndet

adj. _ ¡fjær(·)®mèñtj alm.Ì; spredt også ¡fir(·)´ ¡fjær¶®mèñtj; også ¡fjærm®håñtj KærH (Lars.Ordb.52); *fjermans SønderhaldH (MØJy; PKnap.1828); *fjerman Ommers´Ø (Krist.DS.I.90).

\ Ì2.sms.led også skrevet *´mant, *´mint, *´mont, *´munt

[Vends, desuden de to ovf. anførte kilder fra Østjy´M (muligvis rest af videre udbredelse?); se kort; syn.: fjermer]

Tæt afhjemlet

= højre; til højre; om den hest i et tospand, der går længst væk fra plovmand el. kusk. De fjermante Plov´Øg gaae i Furen og de Nærmante paa Land = den højre plovhest går i furen og den venstre på (upløjet) land. Melsen.1811. _ (især som adv.:) mæ bruger ja·n de mjÉst på¡li¶le øø¶g te å go fjær¶mentj = man bruger gerne det mest pålidelige øg til at gå til højre (dvs. nede i plovfuren). AEsp.VO.I.178. (overført:) hÉɶr i hukst er de Mòtter der gor fjær¶mentj (= her i huset er det mutter, der går fjermhåndet), dvs. her er det konen der styrer. AEsp.VO.I.178. _ (i videre anvendelse:) Man skulde al tid begynde at smøre vognen ved fiermant forhjul, ellers gik det ikke heldigt, og når en hest skulde skoes, skulde man al tid tage det fiermant forben først. Vends (Krist.JyF.IX.40). han havde altid hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det, så kunde man se, hvad der holdt vognen (dvs. ved trolddom bandt den til stedet). Ommers (Krist.DS.I.90).

fjermerfjerne
Sidens top