fjer·pibe
fjerrilds·pund| fjer·pibe | fjerrilds·pund |
subst. _ fjari¬, fjarè¬ alm. (spor. vsa. yngre fjæri¬, fjærè¬). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
[1661: et fierild øl (Vider.IV.310); < fjerde, ´ild, jf. FestskrHPHansen.321 (og næppe, som foreslået i Varming.155, nedslidt udtale af fjerde·del); spor. i Ommers, MØJy, Bjerre og HammerumH (MVJy); forældet; syn.: fjerding, fjerding·kar]
1) (som rummål) = kvart tønde (mest om smør og øl) [syn.: fjerding 3] SprKult.V.17. (den værnepligtige skriver fra København) om I vil skekk mæ en Wost aa et Pa Faasloer, aa saa et bette Fjarril Smør = om I vil sende mig en ost og et par fårelår og så et lille fjerding smør. Blich.EB.35. \ (også, i udsporet betydning:) hans Hoved var slagen i Fjariller ni = hans hoved var slået i ni stykker. *HammerumH (Krist.JyF.I.336).
2) = beholder som kan rumme 1 fjerrild (i betydning 1) [syn.: fjerding 4] Han tager et fjerrild under hver arm og en halv tønde i hver hånd ¨, og så havde de (dvs. hovbønderne) nok (øl) til deres gilde. MØJy (Krist.JyA.II.180). (efter frugthøsten:) æ Avild fyldt Bønnik å Fjarrild = æblerne fyldte (både) skuffe og kar. PæØwles.JyVV.42.
| fjer·pibe | fjerrilds·pund |
| Sidens top | |