fjols

Ìfjoltre

fjolter

subst. _ fjå¬tjèr _ genus: neutr. _ plur.: ´èr

[vel < fjoltre; muligvis (i betydning 2) betydningspåvirket af pjalt]

 Næste betydning

1) om person.

1.1) = kåd, overgiven pige el. kvinde (ofte med bibetydningen: sjusket, løsagtig) [Vends; se kort; syn.: Ìfjalter 1]

Tæt afhjemlet

Nilses Muer skal ha war saa møj staes en Pigh, men nue e Fjaalter = Nielses mor skal have været så meget en stadspige, men noget (af) et fjolter. Thise.LS.I.109. Fjaaltjer: et Pigebarn, der mest har Baller og anden Kommers i Hovedet. HvetboH. A vil ha’ en gammel og klog (som husholderske), int et Fjolter og Fjog. KBecker.TK.I.263.

1.2) = aparte, sølle mandsperson; stakkel; drog, nar [spredt i Vends, fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìfjalter 2 (se slutn.)] Olavius.Schagen.372. Da a var soldat i Ålborg, lå a i kvarter sammen med en gammel fjolter, de kaldte Gamle´Jens. Krist.DS.VI.2.418. Fiolter kaldes den, som er ubeqvem i sin Gang, gaaer tumlende, og er nær ved at falde over sine egne Been. Røst.1808.

 Forrige betydning

2) = pjaltet stump klæde; pjaltet, sjusket, løsthængende klædningsstykke; tæppe el. lign. til at slå om sig [spredt i Vends; syn.: Ìfjalter 2] Melsen.1811. så tòr haj Én døj krag ¨ å svÒber hær ej i e fjå¬tje klæj = så tager han en død krage og svøber den ind i en pjalt klæde. Grønb.Opt.41. hon tu jænteng æ fjåltjer æpå å ræntj uk = hun tog et el. andet klædningsstykke på og rendte ud. AEsp.VO. Ta e Fjaaltjer øver dæ, do injtj skal blyv’ vuve = tag noget over dig, for at du ikke skal blive våd. Lars.Ordb.51.

fjols	Ìfjoltre
Sidens top