fjolter

Çfjoltre´

Se også Çfjoltre´ (sms.led)

Ìfjoltre

verb. _ fjå¬tjèr Vends; *fjåltè Læsø. _ præs.: u.end. alm.; fjåltèrèr $Hellum. _ præt. og ptc.: u.end. el. ´è

[jf. norsk fjoltra (= vimse rundt, lege, lave sjov)]

 Næste betydning

1) = haste, fare af sted (evt. med tøjet flagrende omkring sig); ofte i forb. som fjoltre af sted, komme fjoltrende [Vends, Læsø, spor. i Him´N; se kort; syn.: fjaltre]

Tæt afhjemlet

Hun haar olle staaj, hun fjolcher aa ste = hun har aldrig tid, hun styrter af sted. Vends. \ (hertil:) hva er e dejr hinger aa fjaaljttjer (= hvad er det, dér hænger og flagrer) siges, naar noget (tøj) hænger paa nogle Ris ¨ og bevæger sig. *Lars.Ordb.52.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fjante, fjase [spor. i Vends] han fjåltrer mæ Pigerne, dvs. støjer og fjaser med dem. Røjkjær.Opt. tøø¶sen er hi¶lt tåssi ætter å kom uk å fjåltjer mæ kòòlen = pigen er helt tosset efter at komme ud og fjase med karlene. AEsp.VO. A vil mø (= jeg vil meget) heller ha ham her i Sengen ¨ end til og rend’ og fjolter med de andre store Knægte paa Gade og i Porte. KBecker.M.130.

 Forrige betydning

3) = bringe i uorden. do fjaaljtjer din Klerr hen = faar dem kryllet (dvs. får dine klæder krøllet). *Lars.Ordb.51.

fjolter	Çfjoltre´
Sidens top