Ìflamsk

flamske

Se også Ìflamsk (subst.)

Çflamsk

adj. _ flamsk

[< middelnedertysk vlâmesch (= flamsk; grov, uopdragen mv.)]

 Næste betydning

1) = plump, grov i munden (oftest brugt om kvinder) [Hards´MV, spor. i øvrige Vestjy samt i Syd- og Sønderjy; se kort]

Tæt afhjemlet

hun ær rætèn en stø flamsk ¡kweñ·ªmeñèsk i æ kiev = hun er ret et stykke flamsk kvindemenneske i kæben, (dvs.) grov i tale og adfærd, vulgær; også om pige, der er udfordrende overfor det andet køn og ikke gør noget for at skjule det: hun ær a en flamsk slaw· (= hun er af en flamsk slags). $Vroue. (adv.:) Du kan slaa saa flamsk te Sii, / te di Sla ka soor aa swii = du kan slå så groft til side, at dit slag (dvs. dine ord) kan såre og svide. Noe´Nygård.M.20.

 Forrige betydning

2) = kåd; voldsom; forhastet; sjusket (modsat sindig, adstadig) [Hards´NV, Thy´NØ og Han, spredt i øvrige NVJy samt i Sall (med tilgrænsende egne af Hards og Fjends), spor. i øvrige Jyll; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Første gang om foråret, når hestene skulle for harven, kunne de være noget flamske (= livlige, ustyrlige). HjermH. flamsk = glubsk, stærk til at trække, bære, kjøre, men ikke akkurat (= omhyggelig) derved. HammerumH (SFjelstrup.ca.1825). "hañ ær så flamsk", (siges) om en som farer lige på og ¨ ikke tager Hensyn til, hvad det kan føre med sig. Røjkjær.Opt. _ (adv.:) æ i¬¶ grev flamsk åm¶ sæ i æ ta·r hiè = ilden greb voldsomt om sig i den tørre hede. $Vroue. Som altid, naar gamle Søren blev rørt i Sorg eller Glæde, spyttede han flamsk (= voldsomt, på gammeldags maner). Aakj.JH.60. \ (hertil:) flamsket = klodset. *Fanø.

Ìflamsk	flamske
Sidens top