![]() | ![]() |
verb. _ flam·sk/fla÷msk/flamsk (K 1.7). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< flamsk 2]
1) = jage afsted; sjuske med arbejdet [Vends´N og ´NV, spor. i øvrige NJy, i NVJy og i MVJy´N; se kort]
![]() | ![]() |
flamsk ¨ = hjaske og plumpe til noget paa en uordentlig Maade, f. Eks. med et Arbejde ¨ ganske særlig bruges det om at køre et Par Heste uordentlig, med Støden i Munden og anden slet Omgang: flamsk aaste me e Par Øg (= flamske afsted med et par øg). Vendelboen, som elsker sine Heste, foragter i højeste Grad en saadan Person. Lars.Ordb.53.
2) = slå med hovedet (om hest) [spor. på Mors, desuden $Tved] Hesten flamsker, naar den kaster hid og did med Hovedet og gjør andre Bevægelser, for at holde Fluer og Bræmser fra sig. Schade.53.
![]() | ![]() |
Sidens top |