fod·pose
fod·rem| fod·pose | fod·rem |
Se også fordre (verb.)
verb. _ fo·r/fu·r/fowèr/fuwèr/fujèr/fuèr/fuè (analogt med udtalen af »Ìfoder) alm. i Nørrejy; fuèr/fuè (K 6.2) Thy´N, Mors, Sall og Fjends´N; også fowèr Hards´V, Fanø; fo·r/fo·è/(Á)fu·è/Áfu·a/Áfo·a/Áfo·è (analogt med udtalen af »Ìfoder) Sønderjy. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (ptc.:) fuj¶r $Agger; fuèrèn (efter hjælpeverb. være og blive) $Tved.
[< rigsmål; syn.: røgte]
= rigsm. do ska fu·r Òg¶gen gåt, men do ska entj fur òltj wò hawwer òp i·n tjÒrmes = du skal fodre hestene godt, men du skal ikke fodre al vor havre op inden kyndelmisse (2/2). AEsp.VO. O·nèn blöw lå te si·, å di blöw gæ·n bruwt te¶ å fuèr fo¶rèn mæ = avnerne blev lagt til side, og de blev gerne brugt til at fodre fårene med. NPBjerreg.ÅOmmers.16. di war så sempeÏ ¡fuèrèn, at di ku ¡et ¡go¿ ¡sjæ϶ = de var så dårligt fodret, at de ikke kunne gå selv. $Tved. dæñ æ ¡gåt ¡fo·èrèt = den er godt i Stand. $Vodder. (med det anvendte foder som objekt:) vi fuèr ¡oµ ¡hie = vi fodrer (med) ung lyng. $Fjolde. _ (spøgende, med gammel bydemåde i flertal:) Áfoere jæ no ¡nåwe (= fodr jer nu noget), dvs. tag nu for jer af retterne! AlsOrdsaml.55. man var godt fu·rèt, når man til kjørmes (= kyndelmisse) havde det halve af sit foder. Hards. _ (talemåder:) Di sælle fuorind æ di stakket rijind = de sølle fodrende (dvs. de, som fodrer dårligt), er de stakket ridende (dvs. kommer ikke langt). Ussing.Erritsø.185. sælger man paa Hold (dvs. sådan, at sælgeren indtil et nærmere aftalt tidspunkt skal fodre dyret, jf. hold 9) "skal en fuer sæj anten te Skaa eller Skamm" = skal man fodre sig enten til skade eller til skamme. Feilb.BL.I.163. \ faste forb., med trykstærkt adv.: fodre ¡af (i Midt-, ´Syd- og Sønderjy også som sms. i ptc. af·fodret) = give sidste foder om aftenen (stedvis specielt om sidste foder til heste). Åm æ aw¶tèn sku han ¨ fuw·e a¶e, de·l sæj gik æ hæj·st let hyk æller ha¶kels æ klå¶ke nik = om aftenen skulle han fodre af, det vil sige give hestene lidt hø eller hakkelse klokken ni. Ejsing.Salling.71. ¡mas håÛ ¡glæm¶t å fuè´¡råw¶, eñèn hañ lø·sè = Mads havde glemt at fodre af, inden han lagde sig (dvs. gik i seng). $Hundslund. Ilav a haad faat indrøjt, o æ Hæest vandet o avfueret, saa gjæk a om te Kræstens = da jeg havde fået røgtet ind, og hestene vandet og affodret, så gik jeg om til Kristens. JCChrist.KPF.4. _ fodre i¡gennem = fodre en hel fodringssæson [spor. i MØJy] vi haa rowe nok, saa vi kan fuer igjemmel mæ dem = vi har roer nok, så vi kan fodre igennem med dem. MØJy´N. _ ¡fodre ¡op = bruge som foder [spor. afhjemlet] Avnerne dæm ¡fuèrèt ¡få϶k jo ¡åp = avnerne dem fodrede folk jo op (dvs. anvendte man som foder). $Gosmer. æ ha ¡bå·dè væn ¡mæ ¡te¶ å slå¿ èm å ¡fo·r æm ªop = jeg har både været med til at slå dem (dvs. toplyng, foderlyng) og fodre dem op (dvs. bruge lyngen som foder). $Vodder. _ fodre ¡til. å fo·r æ ¡hæ·st ¡te = at fodre Hestene til, dvs. fodre dem om Morgenen og om Middagen (før Arbejdet). *$Vodder. (hertil, som ptc.:) æ hæ ¡teforè = jeg har tilfodret, dvs. er færè mæ· Áfo·rèn (= er færdig med fodringen). *$Bov.
| fod·pose | fod·rem |
| Sidens top | |