for¡dægtig
for¡dæmmelig| for¡dægtig | for¡dæmmelig |
adj. _ kun i sideformerne for¡dægt, for¡dæk. _ 2.led: ´¡dæ©t/´¡dæcht (K 4.2) MVJy, Syd- og Sønderjy; ´¡dæk Nordjy, Ommers og Midtjy´Ø.
[< nedertysk vordeckt (= tildækket); formen ´dægt skyldes formentlig påvirkning fra for¡dægtig; formen ´dæk skyldes konsonantforenkling (og er spor. omtolket > for dæk(ke)); spor. afhjemlet]
(ved kortspil) = med bagsiden af kortet/kortene vendt opad; især i forb. ligge/lægge/spille/vende for¡dækt. Så snå¶r spæl¶t be¡gø·nd, sku Ûèr spælès tromf di tåw¶ fø·st gå·µ, å hwes jæn¶ eµèn tromf haj, sku han le© få dæk = så snart spillet begyndte, skulle der spilles trumf de to første gange, og hvis én ingen trumf havde, skulle han lægge fordækt. NPBjerreg.ÅOmmers.75. \ (overført:) spille/ligge for¡dækt = være sengeliggende. A ua bløuen krank ¨ / Aa maatt spil faadæk i næ Dau i mi Seng = jeg var blevet syg og måtte spille fordækt i nogle dage i min seng. *And.Fiskeri.13. hañ le©è fo ¡dæk i ¡daw¶ = han ligger for dække i dag, er syg og ligger i sengen. *$Hundslund. *$Todbjerg.
| for¡dægtig | for¡dæmmelig |
| Sidens top | |