for¡dækt
for¡dærve| for¡dækt | for¡dærve |
adv. _ med sideformerne for¡dæmmelsket, for¡dæmmendes, for¡dæmsens, for¡dæmstig. _ 2.led: ´¡dæm¶èlè KærH (Vends); ´¡dæm¶lskè $Børglum; *´dÉmÉndes $Tise; *´dæmsens Hards (Krist.DS.VI.2.148), SØJy (Sgr.IX.4), Krist.JyF.VIII.367; *´¡dæmstigè Hards (F.)
[muligvis < Çdæmme; kun anførte kilder fra Nørrejy]
(forstærkende) = forfærdelig, vældig. en fordæmmele stur Hunj = en forfærdelig stor hund. Lars.Ordb.57. Det var da et fordæmsens langt stykke vej. Hards (Krist.DS.VI.2.148). _ (anvendt som adj.:) dæ mat di sto å hÉfæl åpå ham i de fådÉmÉndes MørkÉn = der måtte de stå og mase med ham i det forfærdelige mørke. Grønb.Opt.168.
| for¡dækt | for¡dærve |
| Sidens top | |