for¡dærve
for¡døje| for¡dærve | for¡døje |
adj. _ samme udtale som ptc. af »for¡dærve.
1) = rigsm. han blÒw slån ¡hal¶ fo¡dær¶èÛ ¡we¿ å fa¬ ¡ni¿r fræ è ¡lòwt = han blev slået halvvejs til krøbling (kom meget slemt til skade) ved at falde ned fra loftet. $Torsted. De wa sæ¶r, Fålk et¶ frø¶s fodær¶e i æ Kjerk¶ åm æ Vendter = det var mærkeligt, at folk ikke frøs fordærvet i kirken om vinteren. TKrist.BT.129. _ (spec.:) din få¡dærè Áflåw siges (spontant) til en flue, der driller. $Als.
2) = forkommen (af kulde el. træthed) [< Àfor´ 2; Samsø, spor. i Ommers, NDjurs og MØJy´NØ] SSamsø (FrJacobsen.ca.1860).
| for¡dærve | for¡døje |
| Sidens top | |