for¡døjre
Çfore| for¡døjre | Çfore |
Se også fodre (verb.), Çfore (verb.), Èfore´ (forstav.)
subst. _ fo·r/Áfo·r (K 1.9). _ genus: fk.
[< nedertysk fohr]
1) = pligtkørsel (for embedsmand, hær mv.); især i forb. (være) i fore [spor. i Sønderjy] (1848:) Den 28 May maatte min Karl med Heste og Vogn i Fohre for de tydske med de blisserede (= blissede heste). Dybbøl.356. di vå i Áfo·è = de var i Fore, sagde man om dem, der under Krigen skulde køre for Soldaterne. Ordet bruges ikke nu. $Bov. _ (spec.:) En "fore" (dvs. transport) fik jeg af sognet til Flensborg (ved indsættelse som præst). Rørdam.Sønderj.20.
2) = færd, adfærd. Om Eftermiddagen (nytårsdag) kom saa én, saa en anden Gamling til Gaarde, i Stadsklæder og med højtidssværtede Træsko; og sindig saa var deres Fore. *JSkytte.HJ.31.
| for¡døjre | Çfore |
| Sidens top | |