forgangs·drengforgangs·karl

forgangs·folk

subst. plur. _ afvigende udtale: også *furingsfolk Thy´N.

[< forb. gå for ¡borde (se Ìbord 1); Thy´NV, SØJy´SØ, spor. i NørvangH (på grænsen mellem SVJy og SØJy); se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: bordgangs·folk]

Tæt afhjemlet

= opvartere ved bryllup el. andet større gilde. Hver af »Bydemændene valgte sig en kløgtig Pige til Hjælp ved Indlaanet (af service) og Behandingen af det Indlaante (jf. låne·pige); disse fire (dvs. bydemænd og piger) kaldtes ogsaa Forgangsfolkene og ansaaes for ansvarlige for det Laante. NørvangH (JySaml.1Rk.V.101). Naar de kirkelige Handlinger var til Ende, samledes Folk i Gildesgaarden, hvor de af Forgangsfolkene blev budt ind at tage Plads ved de veldækkede Borde. Ussing.Erritsø.82. tredjedagen (af brylluppet) var det Forgangsfolkenes Dag, da sad de tilbords (og blev opvartet), og da skulde Brudefolkene i Kirke (som unge folk, jf. Ìfolk 4.3). LBælt. \ (spec.:) Forgangsfolk kaldtes den familie, som med tjenestefolk og voksne børn valgtes til ved en større familiefest at forestå ordningen af måltiderne, opvartning, oprydning osv. ¨ Valget menes at være gået "på omgang". *LBælt.

forgangs·drengforgangs·karl
Sidens top