forgangs·folk
forgangs·kone| forgangs·folk | forgangs·kone |
subst.
1) = den karl, der går forrest ved markarbejde (og bestemmer farten), i alm. gårdens »forkarl [< forb. gå (æ)¡for (se Çfor 1); spor. i Vends´S; syn.: for·ganger] Saa ropt haj æpaa ¨ Søren Bejstrups Bæstkaael aa Forgaangskaael. Saa trint a fram, aa saa saae a "Hier hær æ A, Saten Stagremæ!" = så råbte han (dvs. retsbetjenten) på Søren Bejstrups bedstekarl (dvs. forkarl) og forgangskarl; så trådte jeg frem, og så sagde jeg: "hér, her er jeg, satan stagre mig!". AarbVends.1937.117.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = leder af landsbyens ungdom [< forb. gå (æ)¡for (se betydning 1, i overført betydning); syn.: gade·basse] Til at ordne deres (dvs. ungdommens) Lystigheder vare valgte 2 Repræsentanter under Navn af "Forgangskarle". *Him (JySaml.1Rk.IV.235).
3) = ung mand, der varter op ved bryllup eller anden større fest [< forb. gå for ¡borde (se Ìbord 1)] Den første dands dandsede forgangskarlene med forgangspigerne, for de skulde jo »feje gulvet. *Djurs (Krist.JyA.T.VI.53).
| forgangs·folk | forgangs·kone |
| Sidens top | |