for¡gisket
for¡givet| for¡gisket | for¡givet |
verb.
1) = forgifte [< rigsmål; spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overfodre (så det bliver for meget) [< Àfor´ 2, Ìgive 2] Gaa nu ett hen og forgi’ æ Hejst’ i Hawer, som sidst en kam hjem med’em = gå nu ikke hen og overforsyn hestene med havre, som sidst da man (dvs. jeg) kom hjem (fra marken) med dem. *Aakj.LH.19. \ (hertil muligvis også:) KJKrist.FSNS.84.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = give forkert (om kort) [< nedertysk vergeben (muligvis via rigsmål, jf. ODS.); spor. afhjemlet] Hvad ¨ A har jo syv Kort ¨ æ Kort er forgi’n. AThuborg.K.118. (talemåde, med varianter:) Kwåten æ fåginn, så’ kjællingen, hun håd ingen tromfer = kortene er fejlgivet, sagde kællingen, hun havde ingen trumfer. Krist.Ordspr.442.
4) = tilgive [< nedertysk vergeben; jf. ældre dansk for¡give (i kirkelig sammenhæng); spor. i VSønJy´S og SSlesv] æ få¡gi¿è ham èt = jeg tilgiver ham det. Tønder.
| for¡gisket | for¡givet |
| Sidens top | |