for¡give
for¡gjort| for¡give | for¡gjort |
adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »Ìgive.
1) = forspist, overmæt [< for¡give 2; spredt i Vends, MVJy´NØ og SVJy´V; fortrinsvis i ældre kilder] vi ær ve¶ å væ fårgiñ¶ i feµ§kèr = (vi er ved at) være stopfodret til lede (med »finker). $Vroue. Man talte den Gang om at blive "forgivet i Barselmad" (der blev foræret barselkonen i overflod fra alle naboer mv.). SVasegaard.Klejtrup.95. (talemåde, med varianter:) Om en, der puster og stønner, siger man: "Han gjesper som en forgien Såw = han gisper som en forgivet So (dvs. af anstrengelse). Ussing.Erritsø.187.
2) forgivet med kuld = stærkt forkølet [muligvis parallel til betydning 1, på basis af anden betydningsnuance af for¡give; spor. i Vends] de er da grò·w, så få¡jij do ær mæ kul¶ = det er da svært, så forkølet du er. AEsp.VO.
| for¡give | for¡gjort |
| Sidens top | |